99 procent af nye statsborgere har ikke overtrådt straffeloven — alligevel vil partier stramme kravene

Over 99 procent af dem, som blev danske statsborgere siden 2018, har ikke brudt straffeloven – og er dermed markant mere lovlydige end befolkningen generelt. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der havner midt i en hed debat om statsborgerskab.

Alligevel er et flertal af partierne på Christiansborg klar til at indføre flere stramninger på området. På sin Facebookprofil skriver formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt om "gaderne, der brænder i Frankrig", og "uskyldige butiksejere, der får deres livsprojekt smadret på et splitsekund", mens "deres land går i opløsning". Derfor skal der ikke foræres statsborgerskaber til folk fra Mellemøsten og Afrika, skriver han.

– Jeg ser det som et absolut minimum, at folk, der kommer hertil og beder om dansk statsborgerskab og underskriver på tro og love, at de ville være lovlydige efterfølgende, selvfølgelig overholder loven, når de har fået et dansk statsborgerskab, siger Mikkel Bjørn, der er udlændingeordfører i Dansk Folkeparti.

Mikkel Bjørn tager opgørelsen med forbehold.

– Der er ikke noget i de her tal, der viser, hvordan kriminaliteten forplanter sig ned i generationerne. Når vi taler kriminalitet, er det jo særligt efterkommere, som skiller sig negativt ud. Generelt begår mandlige indvandrere og efterkommere fra de overvejende muslimske MENAPT-lande 2-3 gange så meget kriminalitet som resten af befolkningen, viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kriminaliteten er altså kun lavere for dem, der har fået statsborgerskab.

Strammere love sier kriminelle fra

Socialdemokratiet mener, at stramninger siden 2018 har virket. Siden dengang har fængselsstraf og nogle forbrydelser betydet, at man aldrig kan få statsborgerskab.

– Vi får sorteret de brodne kar fra. Det er meget positivt. Jeg synes grundlæggende, det er fornuftigt, at vi ikke tildeler statsborgerskab til folk, der begår kriminalitet, siger indfødsretsordfører Katrine Evelyn Jensen (S). Adspurgt om, hvorvidt loven skal strammes yderligere, svarer hun: – Det kan jeg ikke afvise.

Flere partier ønsker at screene nye statsborgere for antidemokratiske holdninger. En ekspertgruppe skal se på, hvordan det kan lade sig gøre, men arbejdet er forsinket til marts. Derefter skal politikerne se på, om de kan lave en ny lov om statsborgerskab.

Sådan forhindrer loven kriminelle fra at blive statsborgere

I 2018 blev loven om statsborgerskab strammet. Siden har folk været udelukket fra nogensinde at blive danske statsborgere, hvis de har fået længere straffe eller har begået for eksempel bandekriminalitet, vold mod børn og seksualforbrydelser. Fartbøder på mere end 3.000 kroner betyder, at man skal vente fire år og seks måneder ekstra på at blive dansk statsborger, mens bøder for at overtræde loven om euforiserende stoffer giver en ventetid på seks år ekstra uanset bødens størrelse. I 2020 skrev Udlændinge- og Integrationsministeriet, at de nye regler havde en markant effekt og havde lykkedes med at udelukke kriminelle fra at blive statsborgere.

Radikale: Billedet er forvrænget

Enkeltsager blusser op og forvrænger billedet af, hvordan det generelt ser ud med kriminaliteten for nye statsborgere, mener De Radikale.

– For at få statsborgerskab skal du være utroligt lovlydig i mange år og markant mere lovlydig end etniske danskere. Det er naturligt, at folk, efter de har fået dansk statsborgerskab, ikke pludseligt vågner op og tænker: Nu skal jeg være seriekriminel, siger udlændingeordfører Magnus Georg Jensen (R).

Moderaterne mener, at opgørelsen fra Danmarks Statistik giver stof til eftertanke.

– Det her viser måske også, at vi som politikere måske en gang imellem lige skal trække luft ind og lige se, hvordan det reelle billede egentlig er, siger indfødsretsordfører Mohammed Rona (M). Han er dog fortaler for at stramme loven yderligere og afvise ansøgere, der er antidemokratiske, men mener, det gælder om at finde en bred og bæredygtig aftale om statsborgerskab.

– Så man ikke hele tiden skal lave om i aftalen, for hver gang du laver om, så går det ud over dem, der søger statsborgerskab og er i proces, siger han.

Konservative mener, at det er dejligt, at nye statsborgere har overtrådt straffeloven mindre end befolkningen generelt – men emnet fylder ikke så meget i debatten.

– Jeg synes, at det giver bedre mening, at jeg bruger min tid på at tale om det, der skal løses, end om de ting, der måske fungerer nogenlunde, som de skal. Når vi strammer reglerne, så har det en positiv effekt, mener indfødsretsordfører Christian Vigilius (K). Adspurgt hvorfor loven skal stammes yderligere, svarer han: – Fordi der stadig er problemer.

Sådan er undersøgelsen lavet

Danmarks Statistik har lavet en særopgørelse for DR over alle, der har fået dansk statsborgerskab fra 2018 til 2025, og hvem af dem der efterfølgende har overtrådt straffeloven. 2018 er valgt som startår, fordi det er året, hvor Folketinget strammede reglerne og begyndte at udelukke ansøgere permanent eller i flere år, hvis de begår kriminalitet.

Opgørelsen tager ikke med, at nye statsborgere også får fartbøder eller klip i kørekortet – det er færdselsloven, folk oftest overtræder, men meget af debatten om statsborgerskab handler om den grovere kriminalitet, derfor ser DR på straffeloven. Danmarks Statistik har opgjort, hvor mange over 15 år, der har fået en dom for at overtræde straffeloven samme år eller året efter, de fik statsborgerskab, for perioden 2018-2024.

For at sammenligne tallene har DR trukket tal ud over skyldige personer i statistikbanken i alderen 15-79 år (STRAFNA4) og holdt det op mod befolkningen i samme aldersgruppe (FOLK2). De to perioder måles dog ikke helt ens, hvilket kan gøre, at befolkningen ser ud til at begå mindre kriminalitet, end tilfældet faktisk er. Samlet set styrker det dog konklusionen: At nye statsborgere overtræder straffeloven mindre end befolkningen generelt.

---

Kilde: DR
https://www.dr.dk/nyheder/indland/99-procent-af-de-nye-statsborgere-overholdt-straffeloven-der-skal-mere-til-vaere-dansk-mener-partier