AI oversvømmer kommunerne: Borgere sender 300-siders klager skrevet af chatbots
Danske kommuner oplever en ny og uventet udfordring: borgere bruger AI-værktøjer som ChatGPT til at skrive massive klager på hundredvis af sider, der overbelaster sagsbehandlerne.
Det skulle have været en teknologisk revolution til gavn for alle. Men for mange danske kommunale sagsbehandlere er AI-bølgen i stedet blevet til et mareridt af papir — digitalt papir, vel at mærke.
Version2 afslører nu, at kommunerne i stigende grad modtager klager, der er genereret med hjælp fra kunstig intelligens. Klagerne er ikke bare lidt længere end normalt. De er massive. Sagsbehandlere fortæller om dokumenter på over 300 sider, fyldt med juridiske argumenter, paragrafreferencer og formuleringer, som en gennemsnitlig borger aldrig ville have formuleret selv.
Chatbotten tager ordet
Fænomenet er forholdsvist nyt, men vokser hurtigt. Med fremkomsten af kraftfulde sprogmodeller som ChatGPT, Claude og Gemini kan selv borgere uden juridisk baggrund nu generere professionelt udseende klager på rekordtid. Resultatet er dokumenter, der ser imponerende ud — men som kan indeholde fejlagtige lovhenvisninger, irrelevante argumenter kopieret fra andre lande eller direkte opfundne fakta.
For kommunernes sagsbehandlere betyder det overarbejde. Hver klage skal tages alvorligt og behandles grundigt, uanset om den er skrevet af et menneske eller en algoritme. Og med 300 sider at gennemgå per klage er det let at forestille sig, hvad det gør ved arbejdsbyrden.
Systemet er ikke gearet til det
Det kommunale system er slet og ret ikke bygget til denne type henvendelser. Fristerne for sagsbehandling er de samme, uanset om klagen er på 3 eller 300 sider. Det betyder, at AI-genererede megaklager i praksis kan kapre ressourcer fra andre borgere, der venter på svar i helt andre sager.
Kritikerne peger på et grundlæggende dilemma: AI demokratiserer adgangen til juridisk hjælp, men det sker på bekostning af et system, der allerede er presset. Og spørgsmålet om, hvem der i sidste ende betaler prisen — kommunen eller de øvrige borgere — er ikke besvaret endnu.
Hvad gør kommunerne?
Løsningerne er stadig i støbeskeen. Nogle kommuner overvejer at indføre sidebegrænsninger på klager, mens andre forsøger at uddanne sagsbehandlerne i at identificere AI-genereret indhold hurtigt. Det er dog lettere sagt end gjort, når selv eksperter kan have svært ved at skelne menneskeskrevet tekst fra AI-output.
Én ting er sikkert: AI er kommet for at blive i det kommunale klagebrev. Spørgsmålet er, om systemet kan nå at tilpasse sig — inden bunken af 300-siders klager vælter skrivebordet helt.
Kilde: https://www.version2.dk/artikel/ai-boelgen-er-skyllet-ind-over-danske-kommuner-vi-har-set-klager-paa-over-300-sider