230.000 nye job: Regeringens yndlingstal holder ikke helt vand

Det er et tal, der dukker op igen og igen fra regeringens side: 230.000 nye private job er skabt under Mette Frederiksens ledelse. Det lyder imponerende – og det er det også. Men spørgsmålet er bare, hvem der egentlig fortjener klapsalverne.

Tallene bag tallene

En gennemgang fra Berlingske piller ved fortællingen. For selvom beskæftigelsen er steget markant siden Socialdemokratiet overtog magten, så peger analysen på, at en stor del af jobvæksten skyldes reformer vedtaget af tidligere regeringer – blandt andet den brede SU-reform og pensionsaftaler, der har fået flere danskere ud på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer internationale konjunkturer. Den globale økonomi har bulet derudad i perioder, og Danmark har som lille, åben økonomi nydt godt af det. Det er altså ikke nødvendigvis Finansministeriets regnestykker eller nye politiske tiltag, der har trukket det store læs.

Politisk mudderkastning

Det ændrer selvfølgelig ikke på, at tallet er politisk guld for Socialdemokratiet. I en tid hvor vælgerne bekymrer sig om økonomi og tryghed, er "230.000 nye job" et budskab, der er nemt at huske og svært at angribe frontalt.

Oppositionen har forsøgt at nuancere billedet, men det er op ad bakke at argumentere imod et tal, der teknisk set er korrekt. Jobsene eksisterer. Folk er i arbejde. Diskussionen handler om, hvem der skal have medaljen – og den kamp vindes sjældent med regneark og fodnoter.

Virkeligheden er mere rodet

Sandheden er nok, som den ofte er i politik, et sted midt imellem. Ja, beskæftigelsen er rekordhøj. Og ja, regeringen har truffet beslutninger, der har bidraget. Men at tage hele æren for en udvikling, der i høj grad er drevet af arv fra tidligere reformer og gunstige verdensmarkedsforhold – det er i bedste fald optimistisk bogføring.

For vælgerne betyder det nok ikke det store. Et job er et job, uanset hvem der påstår at have skabt det. Men for den politiske debat er det værd at huske: Næste gang nogen svinger et stort tal, er det altid værd at spørge – hvem lavede egentlig det regnestykke?