Claus var med til at redde Jakobs liv – i dag har han næsten ingen mén efter hjertestop

Da Claus Madsens telefon midt om natten larmer med en alarm fra Hjerteløber-appen, spilder han ikke mange sekunder på at overveje, hvad han skal gøre. Det tager ham kun tre minutter og 30 sekunder at komme ud af sengen, få sko og tøj på, starte bilen og køre hen til et parcelhus i byen Saksild nær Odder.

Indenfor ligger 37-årige Jakob Hoffmann på gulvet i sit soveværelse, hvor han kort forinden har fået et hjertestop. Claus Madsen er den første hjerteløber på stedet, men kort efter kommer flere til, og de hjælper på skift Jakob Hoffmann med livreddende førstehjælp, indtil ambulancen ankommer. I cirka 40 minutter kæmper hjerteløbere og ambulancereddere for at redde hans liv uden tegn på hjerterytme.

– Så begyndte hjertet pludseligt at slå igen, og så kom der lidt en anden stemning. Det var deromkring, jeg tænkte "hold da op", det kunne jo være gået den forkerte vej i stedet for, men det gjorde det heldigvis ikke, fortæller Claus Madsen, der har været hjerteløber i flere år og i alt har modtaget en alarm otte gange.

– Det er vildt, hvordan man kan ligge i sin egen seng og i princippet miste livet. Men så få det igen med god hjælp fra ens kone, hjerteløberne og redderne, siger Jakob Hoffmann.

Hjerteløberne er hurtigere end nogensinde
Nye tal fra Hjerteløberordningen viser, at halvdelen af hjerteløberne på landsplan kommer frem til et hjertestop inden for tre minutter og 24 sekunder – over et minut hurtigere end for to år siden, hvor medianresponstiden var fire minutter og 44 sekunder. 96 procent af alle, der overlever hjertestop, overlever til et godt liv, mens 4 procent ender med sværere neurologiske skader. Der er ifølge Trygfonden 61.300 hjerteløbere tilmeldt den frivillige ordning i hele landet.

Et genvundet liv stort set uden mén
I dag lever Jakob Hoffmann et godt liv stort set uden mén efter hjertestoppet for lidt over to år siden. Han bliver indimellem mere træt, men ellers fungerer alt, som det skal. Efter hjertestoppet fik han indopereret en pacemaker, der ikke har observeret noget uregelmæssigt siden.

– Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har været heldig med, at min kone og hjerteløberne gik i gang med hjertelungeredningen så hurtigt og var så effektive. Jeg har hørt om andre, der har væsentligt værre senfølger, end jeg har, siger Jakob Hoffmann, der i dag sidder tilbage med stor taknemmelighed. – Det har været svært for mig at sige ordentligt tak, for jeg synes ikke, jeg kan gøre det tilstrækkeligt, siger han.

For Claus Madsen giver det på alle måder mening at være hjerteløber. – Det er bare en god ide at hjælpe, når man har kompetencerne til det. Og så er det helt klart i situationer som den her, at det virkelig giver mening, siger han.

Kilde: Regitze Løkke, DR