Ryan Gosling i komisk topform i rumfilmen 'Project Hail Mary'

Der er film, der prøver at ramme dig lige i hjertekulen – og så er der film, der bare gør det uden at spørge om lov. 'Project Hail Mary' hører til den sidste kategori, og det skyldes i høj grad en Ryan Gosling, der tilsyneladende har besluttet sig for at minde os om, at han også er rasende morsom.

Fra bog til lærred uden at miste sjælen

Andy Weirs roman fra 2021 blev allerede ved udgivelsen spået en stor fremtid på film. Historien om en skolelærer, der vågner alene på et rumskib med hukommelsestab og en mission om at redde hele menneskeheden, har alt det, Hollywood elsker: højt drama, videnskab pakket ind i humor og en protagonist, man ikke kan lade være med at heppe på.

Det farlige ved den slags stof er, at det nemt kan tippe over i det sukkersøde. En mindre sikker instruktion havde formentlig druknet filmen i sentimentalitet og storslåede orkestrale temaer. Men 'Project Hail Mary' finder en tone, der balancerer det emotionelle med en næsten legesyg nysgerrighed – og det er den balance, der løfter filmen fra god til rigtig god.

Gosling viser nyt register

Ryan Gosling har de seneste år bevæget sig stadig længere væk fra den ordknappe intensitet, der definerede roller som i 'Drive' og 'Blue Valentine'. Med 'Barbie' viste han, at han havde komisk timing i verdensklasse, og i 'Project Hail Mary' bygger han videre på netop det register. Hans portrættering af den forvirrede, men uforbederligt optimistiske Ryland Grace er på én gang sårbar og underholdende.

Det er en præstation, der kræver en skuespiller, som tør se dum ud – og Gosling kaster sig ud i det med en spilleglæde, der smitter af på hele filmen. Særligt samspillet med filmens ikke-menneskelige figur giver nogle af årets mest overraskende og rørende scener.

En varm anbefaling

I en tid hvor blockbustere ofte føles som produkter fra en algoritme, er 'Project Hail Mary' en påmindelse om, at store film stadig kan føles personlige. Den er sjov, den er klog, og den efterlader dig med en fornemmelse af, at universet måske ikke er helt så koldt og ligegyldigt, som det nogle gange kan virke. Og det er der ikke noget galt med.