12 grunde til at formueskat kan blive en dyr fornøjelse for Danmark

Formueskat lyder som en oplagt måde at fylde statskassen op og få de rigeste til at bidrage mere. Men så simpelt er det langt fra, lyder advarslen fra Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank CEPOS.

I en kommentar i Berlingske lægger han ikke fingrene imellem: En dansk formueskat vil ikke bare være nytteløs – den kan direkte skade samfundsøkonomien.

Kapitalflugt og færre investeringer

Et af hovedargumenterne handler om noget ret banalt: Folk med store formuer har mulighed for at flytte dem. Og det gør de. Erfaringer fra lande som Sverige, Frankrig og Norge viser, at formueejere reagerer hurtigt, når skatten stiger. Sverige afskaffede sin formueskat i 2007, og Frankrig fulgte efter i 2017 – begge steder fordi skatten simpelthen drev kapital ud af landet.

Konsekvensen er færre investeringer i danske virksomheder, mindre vækst og i sidste ende færre arbejdspladser. Altså det stik modsatte af, hvad tilhængerne lover.

Provenuet skuffer hver gang

Så er der pengene. Eller rettere manglen på dem. Historisk set har formueskat i andre lande indbragt langt mindre end forventet. Når de velhavende tilpasser sig – ved at flytte aktiver, omstrukturere formuer eller simpelthen forlade landet – skrumper skattegrundlaget dramatisk.

Ågerup peger på, at administrative omkostninger ved at vurdere og beskatte formuer også æder af provenuet. Kunst, virksomhedsandele og fast ejendom er notorisk svære at værdisætte korrekt, og det skaber et bureaukratisk monster.

Rammer bredere end man tror

Der er også en udbredt misforståelse om, hvem formueskatten rammer. Det er ikke kun milliardærer med yachter i Monaco. Mange danskere med en almindelig bolig, pensionsopsparing og måske et lille firma kan hurtigt komme over grænsen – særligt i et land med høje boligpriser.

Dobbeltbeskatning er endnu et argument. Formuer er typisk opbygget af allerede beskattede indkomster. At beskatte dem igen føles for mange som at betale to gange for det samme.

Politisk populært, økonomisk problematisk

Formueskat scorer højt i meningsmålinger. Det er nemt at sælge budskabet om, at de rigeste skal betale mere. Men der er en grund til, at land efter land har droppet modellen igen.

Danmark har i forvejen et af verdens højeste skattetryk og beskatter kapitalindkomst markant. At tilføje endnu et lag risikerer at gøre landet mindre attraktivt for iværksættere og investorer – præcis de mennesker, der skaber de jobs og den innovation, som skal finansiere velfærden fremover.

Debatten om formueskat er langt fra slut. Men Ågerups 12 argumenter er en påmindelse om, at gode intentioner ikke altid giver gode resultater.