Højesteret: AI-genererede billeder af børneovergreb straffes som ægte materiale

Højesteret har torsdag stadfæstet dommen over en 31-årig mand fra Randers, der skabte og spredte 36.209 AI-genererede billeder af seksuelt misbrug af børn. Dermed er det nu fastslået ved landets højeste retsinstans, at AI-genereret overgrebsmateriale skal straffes på samme måde som ægte billeder.

Sagen begyndte i Retten i Randers i januar 2025, hvor manden blev idømt et år og tre måneders fængsel, hvoraf kun tre måneder skulle afsones ubetinget. Vestre Landsret skærpede senere straffen til et år og seks måneders ubetinget fængsel. Den dom har Højesteret nu stadfæstet.

Mandens forsvarer, Lasse Hummelhof Frandsen, argumenterede under sagen for, at straffeloven ikke omfatter billeder genereret af AI, fordi der ikke er tale om et reelt barn, der kommer til skade. Manden selv forklarede i retten sit syn på sagen med ordene: ”Hvis barnet ikke eksisterer i virkeligheden, synes jeg ikke rigtigt, der er et offer.”

Den argumentation afviste Højesteret. Retten fastslog, at der ved strafudmåling for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med mindreårige ”ikke skal tages hensyn til, om personerne må formodes at være fiktive”. Anklagemyndigheden havde under sagen peget på, at de AI-modeller, der blev brugt til at generere billederne, er trænet på billedmateriale af virkelige, misbrugte børn – og at det fiktive slutresultat derfor stadig bygger på reelle overgreb.

Dommen er en af de første herhjemme, der direkte tager stilling til, hvordan AI-genereret overgrebsmateriale skal behandles strafferetligt, og den sætter nu en klar linje: Det afgørende er indholdet af billederne – ikke om de personer, der er afbildet, faktisk findes.