Store bededag-mysteriet: Hvem trykkede på knappen?

Der er noget næsten komisk over det. Midt i en valgkamp, hvor der er rigeligt at diskutere – sundhed, økonomi, grøn omstilling, forsvarsbudgetter – er et af de spørgsmål, der fylder allermest, blevet: Hvem fandt egentlig på at afskaffe store bededag?

Det er lidt som at stå midt i en brand og diskutere, hvem der valgte farven på brandslangen.

En åleruse af egen skabning

Statsminister Mette Frederiksen befinder sig i en situation, som bedst kan beskrives som en politisk åleruse. Jo mere hun forsøger at navigere udenom spørgsmålet, jo mere snævert bliver rummet. Og modstanderne elsker det.

Problemet er ikke selve afskaffelsen af helligdagen. Den beslutning blev truffet, den er eksekveret, og danskerne har vænnet sig til at arbejde den dag. Problemet er fortællingen om, hvordan beslutningen blev til – og hvem der reelt stod bag.

2022 er allerede glemt

Det bemærkelsesværdige er, at valgkampen i 2022 allerede virker som fjern historie. Dengang var store bededag ikke engang på radaren. Ingen partier gik til valg på at afskaffe den. Og alligevel blev det pludselig regeringens mærkesag kort efter valget.

Det er netop den tidslinje, der nu bliver vendt og drejet. For hvis ingen lovede det, og ingen bad om det – hvem satte det så i gang? Det er et legitimt spørgsmål. Men som Berlingske påpeger i en analyse, er det samtidig et af valgkampens mindst interessante spørgsmål i den store sammenhæng.

Valgkamp på autopilot

Faren er, at hele debatten ender med at køre i ring. Oppositionen vil blive ved med at presse på, fordi det virker. Regeringen vil blive ved med at afvise præmissen. Og vælgerne sidder tilbage og undrer sig over, om der ikke var noget vigtigere at tale om.

For det er der. Danmark står over for massive udfordringer, der kræver seriøse svar. Men lige nu handler det altså om en helligdag, der ikke længere eksisterer, og et ophav, ingen vil kendes ved.

Velkommen til valgkamp 2025.