Tre nætter, otte rejer: Isefjorden er ved at dø – landbruget bag 90 procent af kvælstof

Tre nætter. Otte rejer. Det var facit for pensioneret marinbiolog Gunni Ærtebjerg, da han tjekkede sin ruse i Isefjorden nær Roskilde. Det tal siger alt om tilstanden i det, der engang var et livligt og rigt indre farvand.

Et kollapsende økosystem

Ålegræsset er nøglen til alt liv i fjorden. Det er levested for rejer, tanglopper og fiskeyngel - som igen er fødekilde for større fisk. Men ålegræsset er for en stor dels vedkommende forsvundet, og med det er fødevævet brækket sammen.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet bekræfter billedet: Det er historien om et økosystem, der er brudt sammen.

"Før ålegræsset i Lammefjorden forsvandt i 2018, fangede jeg normalt i april i én ruse mindst et halvt kilo rejer per nat," fortæller Gunni Ærtebjerg.

Landbruget bag 90 procent af kvælstof

Årsagen er ikke til at tage fejl af ifølge eksperterne. I Isefjorden stammer 90 procent af kvælstofpåvirkningen fra landbruget - og hele 96 procent i den tilstødende Lammefjord. Siden 1950'erne og frem til slutningen af 1970'erne blev landbrugets kvælstofforbrug firedoblet.

Siden 1981 har der ifølge Gunni Ærtebjerg været iltsvind i de danske farvande hvert eneste år - en udvikling, der var uhørt tidligere.

Hvad kan der gøres?

Løsningen kræver markant reduktion af kvælstofudledning fra landbruget. Trepartsaftaler er i gang, men eksperterne mener ikke, det er nok eller sker hurtigt nok. Imens venter Gunni Ærtebjerg - og den stilnede fjord - på politisk mod.