Kokainsmuglere på speedbåde deler videoer på Instagram - politiet kan knap følge med

Når det portugisiske politi jagter mulige kokainsmuglere på havet, er det ofte i smuglernes egne beslaglagte både. Ellers er det nær umuligt for politiet at følge med, hvis de mistænkte først sætter i fart. Og i takt med at der smugles mere og mere kokain over Atlanten, bliver det også farligere for politiet at anholde de smuglere, de ser flere og flere af på havets overflade.

Alligevel fortsætter myndighedernes kamp for at beslaglægge det hvide pulver, som er efterspurgt over hele Europa — også i Danmark, hvor kokainforbruget kun er steget det seneste årti. Det er i en havn i Portugal, at politiet har beslaglagt næsten to ton kokain på en båd, hvor seks danske statsborgere er tiltalt for at stå bag smuglingen. En sag, der kan blive historisk, hvis danskerne dømmes skyldige på grund af den store mængde, bekræfter National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) over for DR Nyheder. Hvis de dømmes, bliver det den største kokainfangst i en enkeltstående sag, der nogensinde er opdaget i dansk kontekst, oplyser NSK.

Historien om kokainens vej til europæisk jord starter flere tusind kilometer væk. Produktionen starter i Sydamerika, hvor koka-planter breder sig over store arealer i lande som Colombia og Peru. Herfra sendes stofferne ud i verden, og på grund af Europas stigende efterspørgsel smugles mere og mere pulver over Atlanterhavet mod de europæiske kyster. Portugal er med sine lange, øde kyster en oplagt smuglerdestination — det ved smuglerne, men det ved myndighederne også, fortæller Paulo Gomes da Silva, chefanalytiker hos MAOC, et samarbejde mellem ni europæiske lande om at bekæmpe narkosmugling.

- Vi forsøger at samle alle de små brikker, vi får fra de forskellige lande, og så forsøger vi at sætte puslespillet sammen, siger han. MAOC deler informationer om destinationer, fartøjer og personer mellem landene.

Smuglerne har fået et "nyt supervåben": hurtige 'go fast'-både forsynet med mad, drikke og internet, som smuglerne selv bygger om. Ifølge Paulo Gomes da Silva kan en enkelt af bådene med alt udstyr koste op mod 300.000 euro, og de er indrettet til at kunne medbringe enorme mængder kokain — han nævner en sag, hvor der var seks ton kokain ombord. Bådene gør det muligt for smuglerne at ligge i klynger på havet og vente i dagevis på, at større skibe kommer over Atlanten, og de kan sejle langt — en båd er i år sejlet over 1.000 sømil (1.852 kilometer) sydpå for at samle stoffer op, mens smuglerne udveksler benzin undervejs.

Når de hurtige både får en lokation, sejler de derhen og henter stofferne fra de større skibe, inden de med op til 130 kilometer i timen sætter kurs mod kysten. Det udfordrer politiet i en grad, at det portugisiske politi selv er begyndt at bruge de både, de har beslaglagt fra smuglerne. Det fortæller en operatør fra det portugisiske Policia Maritima, der ønsker at være anonym af sikkerhedsgrunde.

- Når vi får fat i bådene, tilpasser vi dem til vores arbejde, forklarer han. - For de har virkelig gode både, så det er meget svært at fange dem. Vi prøver at være et skridt foran med gode operatører og de beslaglagte både.

Arbejdet er ikke uden fare: sidste år mistede en betjent livet under en operation på havet. - Hver gang vi jagter smuglere, er det meget farligt, for de kan for eksempel støde sammen med vores båd, siger operatøren, der tilføjer, at der i dag er flere både end tidligere, hvilket kræver assistance fra både flåde og luftfartøjer for at gøre arbejdet mere sikkert.

Ingen ved præcis, hvor meget kokain der når de europæiske kyster, men myndighederne i Portugal anslår, at der smugles flere hundrede ton ind i Europa hvert år. MAOC beslaglagde 90 ton kokain sidste år, men organisationens egne efterretninger viser, at der i samme periode blev smuglet mere end syv gange så meget ind i Europa. - Der mangler både fartøjer, mandskab og fly til at stoppe smuglerne. Vi har mere brug for det end nogensinde før, siger Paulo Gomes da Silva.