30 procent flere mænd søger hjælp på krisecentre: Tabuet er ved at blive brudt

Omkring 2.000 mænd henvendte sig til Mandecentret i 2025. Af dem handlede cirka 500 henvendelser om partnervold. Det er en stigning på 30 procent sammenlignet med året før, og det er tal, der fortæller en historie om et tabu, der langsomt er ved at blive brudt.

En lov der ændrede spillereglerne

I juli 2024 trådte en ændring af serviceloven i kraft, der for første gang gav mænd samme ret som kvinder til midlertidigt ophold på krisecenter. Før lovændringen kunne mænd, der var udsat for vold i hjemmet, ikke tage deres børn med på krisecenter. De blev henvist til det, myndighederne kaldte "andre, mindre specialiserede tilbud". I praksis betød det ofte ingenting.

Tallene viser, at loven virker. 129 mænd boede på krisecenter i 2024, ifølge Danmarks Statistik. Det er stadig kun 4 procent af det samlede antal beboere, men det er en begyndelse. Og stigningen i henvendelser tyder på, at langt flere mænd nu tør række ud efter hjælp.

43 procent af voldsofre er mænd

Debatten om mænd og partnervold rammer noget dybt. En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigspolitiet viser, at mænd udgør 43 procent af alle ofre for partnervold i Danmark. Omkring 50.000 borgere oplever partnervold hvert år, og problemet er altså langt fra kun et kvindeproblem.

Alligevel er der en markant skævhed i den hjælp, der er til rådighed. Kvindelige krisecentre modtager offentlig støtte til ambulant rådgivning. Mandecentrene mangler tilsvarende finansiering og kører i høj grad på frivillig arbejdskraft. Lars Lindholm, direktør for Mandecentret, siger det kort: "Vi har kun ridset overfladen."

Stigma og tavse mænd

En af de største barrierer er stadig den måde, samfundet ser på mandlige voldsoffer. Elsebeth Kirk Muff fra Lev Uden Vold peger på, at traditionelle maskulinitetsnormer afholder mænd fra at søge hjælp. Kenneth Reinicke, mandsforsker ved RUC, supplerer: "Det kræver mod at stå frem med vold fra en partner."

Det er en pointe, der går igen i den offentlige debat. En mand, der er offer for vold i hjemmet, opfattes enten som svag, hvis han ikke gør modstand, eller som voldelig, hvis han gør. Det er et no-win scenarie, og det er med til at holde mænd væk fra den hjælp, de har brug for.

Sverige kæmper med samme problem

Problemet er ikke unikt for Danmark. I Sverige viser tal fra Brottsförebyggande Rådet, at over 400.000 mænd oplevede partnervold i 2022. Blandt mænd over 55 år var andelen af voldsoffer faktisk højere end blandt kvinder i samme aldersgruppe. Alligevel anmeldte kun 1,4 procent af de udsatte mænd forholdet til politiet.

Sverige har et netværk af mansjourer, men ligesom i Danmark er der langt færre tilbud til mænd end til kvinder. Danmark er dog med lovændringen i 2024 et skridt foran, når det gælder formel ligestilling i adgangen til krisecentre.

Tal der kræver handling

3.300 mennesker boede på krisecenter i Danmark i 2024. De fleste var kvinder, og 2.600 børn fulgte med. Den typiske beboer var mellem 30 og 39 år, og de fleste ophold varede mellem 1 og 4 måneder. Bag hvert eneste af de tal gemmer sig en historie om et menneske, der ikke følte sig trygt i sit eget hjem.

Stigningen i mænds henvendelser er et positivt tegn på, at flere tør søge hjælp. Men den understreger også, at der er brug for flere ressourcer, bedre finansiering af mandekrisecentre og en kulturel forandring, der gør det muligt for mænd at tale åbent om vold uden at miste deres værdighed.