Ny måling sender Mette Frederiksen i drømmescenariet – og parkerer klassisk kongemager på sidelinjen

Der er dage, hvor tallene bare falder på plads for en statsminister. Det her er en af dem.

En ny Verian-måling lavet for Berlingske viser, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har fået vind i sejlene i en grad, der ændrer hele det parlamentariske landskab. Rød blok står til et klart flertal – og det mest bemærkelsesværdige er, hvem der ikke er nødvendig for at nå derhen.

Kongmageren der blev overflødig

I dansk politik har der i årevis været én figur, som altid stod med nøglen til Statsministeriet. Den rolle er pludselig forduftet. Ifølge Berlingske står en ellers hjemmevant kongemager ikke længere til at have afgørende indflydelse efter et valg, hvis tallene holder.

Det er en markant forandring. Ved de seneste valg har netop dét parti kunnet diktere, hvem der fik lov at danne regering. Nu peger pilene i en retning, hvor Mette Frederiksen kan skrue en koalition sammen uden at banke på den dør.

Socialdemokratiets momentum

Målingen bekræfter en tendens, der har bygget sig op over de seneste måneder. Socialdemokratiet scorer højt, og Frederiksen personligt får topkarakterer på spørgsmål om statsministerpræference. Det er ikke bare et enkelt blip i tallene – det ligner et egentligt momentum.

Hvad der driver fremgangen er til debat. Noget peger på den sikkerhedspolitiske dagsorden, hvor Frederiksen har positioneret sig markant i forbindelse med det europæiske forsvarssamarbejde. Andet handler formentlig om, at vælgerne ganske enkelt har svært ved at se et alternativ på den anden side af midten.

Blå blok mangler svar

For oppositionen er målingen en kold spand vand. Blå blok har haft svært ved at finde et samlende projekt, og de interne uenigheder om alt fra udlændingepolitik til økonomi gør det vanskeligt at fremstå som et troværdigt regeringsalternativ.

Der er stadig lang tid til næste valg, og målinger er som bekendt øjebliksbilleder. Men lige nu sidder Mette Frederiksen i den position, som enhver statsminister drømmer om: et flertal der ikke kræver kompromiser med den ubelejlige allierede.

Spørgsmålet er, om det holder hele vejen til valgdagen.