BMG går efter Anthropic: Beskylder AI-firma for at bruge Rolling Stones og Ariana Grande uden tilladelse

Kampen mellem musikindustrien og AI-verdenen er lige blevet skarpere. Musikselskabet BMG har lagt sag an mod Anthropic – firmaet bag den populære AI-chatbot Claude – for angiveligt at have brugt ophavsretligt beskyttede sangtekster til at træne deres teknologi.

Og det er ikke ligefrem ukendte navne, der er tale om. BMG repræsenterer katalogerne fra The Rolling Stones, Ariana Grande og en lang række andre store kunstnere, hvis tekster ifølge søgsmålet er blevet fodret ind i Anthropics AI-modeller uden nogen form for aftale eller betaling.

Milliardforretning uden at betale rettighedshaverne

BMGs argument er relativt lige til: Anthropic har systematisk hentet sangtekster fra internettet og brugt dem som træningsdata til Claude. Når brugere beder chatbotten om at gengive eller arbejde med sangtekster, kan den ofte levere næsten ordret – og det er ifølge BMG et bevis på, at materialet er blevet brugt uden tilladelse.

Anthropic har rejst milliarder af dollars i investeringer og har en værdiansættelse i den helt høje ende. Men ifølge søgsmålet er den værdi delvist bygget på andres kreative arbejde – uden at en krone er gået til de kunstnere, der har skrevet teksterne.

Ikke det første søgsmål af sin art

BMG er langt fra de eneste, der har Anthropic i sigtekornet. Flere musikforlag og pladeselskaber har allerede lagt lignende sager an mod både Anthropic og konkurrenter som OpenAI. Musikindustrien har for alvor fået øjnene op for, at AI-selskaberne har brugt enorme mængder ophavsretligt beskyttet materiale til træning – og at der ikke er blevet bedt om lov først.

Spørgsmålet om, hvorvidt AI-træning udgør en krænkelse af ophavsretten, er stadig uafklaret juridisk. Men med tungvægtere som BMG og kataloger med nogle af de mest ikoniske sange nogensinde skrevet, kan denne sag få stor betydning for hele branchen.

Kunstnerne presser på

Bag søgsmålene ligger et voksende pres fra kunstnerne selv. Flere musikere har offentligt kritiseret AI-selskaber for at tjene penge på deres arbejde uden kompensation. Og med hvert nyt søgsmål vokser presset for en politisk og juridisk afklaring af, hvor grænsen går mellem fair use og decideret tyveri af kreativt arbejde.

Sagen kører ved en amerikansk domstol, og uanset udfaldet vil den sandsynligvis sætte vigtige præcedenser for forholdet mellem AI og ophavsret i årene fremover.