Oprøret ulmer: Over hele landet siger lokale nej til datacentre

Modstanden vokser over hele Danmark mod opførelsen af nye datacentre. I den lille by Tinghøj nord for Varde er modstanden massiv, hvor omkring 200 indbyggere frygter for en ny nabo i form af fem haller, der hver vil strække sig 500 meter i længden og rage 32 meter op i højden – uden at medregne skorstene. Det er et datacenter med Microsoft som ejer.

– Vi er jo bare ganske almindelige hr. og fru Jensen, og nu lander der en ufo i baghaven, siger Jeanette Lund, der er blevet en form for spydspids for modstanden i en dialoggruppe foranlediget af Varde Kommune.

Hun fortæller, hvordan folk i den lille by er vrede, ulykkelige og yderst utrygge ved planerne, der dog endnu kun er på tegnebrættet.

– Vi bor i min mands fødehjem, og hvis det kommer, så flytter vi. Og vi er langt fra de eneste, siger Jeanette Lund.

Ved næsten hvert eneste hus i byen var der i sommer sat til-salg-skilte op for at manifestere, hvor meget der er på spil for de lokale. Når der er byrådsmøde, tropper de op i samlet flok og tænder i stille protest lys foran rådhuset.

Planer to steder på Lolland

I en helt anden del af landet er Karina Tyron Sahner lige så frustreret. Hun bor lige uden for Nakskov på Lolland, hvor der aktuelt er planer om to store datacentre – det ene med en kapacitet på én gigawatt. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug ifølge Energinet syv gigawatt.

– Kommunen får information fra dem, der laver projekterne, og stoler 100 procent på dem, mens vi bliver set som nogle "brokkerøve", lyder det fra Karina Tyron Sahner.

Selvom borgmesteren har understreget, at "både muligheder og bekymringer fortjener at blive taget alvorligt", frygter hun konsekvenserne af datacenterets enorme strømforbrug og oplever, at der er for mange spørgsmål, hun ikke kan få svar på.

For en uge siden stillede hun et borgerforslag med titlen "Nej tak til datacentre på Lolland", som allerede har fået så mange underskrifter, at byrådet må forholde sig til sagen.

Næsten 1.000 underskrifter i Holbæk

Et lignende borgerforslag har Marianne Nielsen fra Tølløse syd for Holbæk også for nylig skrevet under på. Knapt 1.000 andre i kommunen har i skrivende stund gjort det samme i protest mod planerne om et datacenter, som i foråret satte ild til debatten om datacentres indtog på dansk jord.

– Det skal være mere gennemtænkt end det her, så man må tage det op på landsplan og overveje, hvor de skal ligge, og hvad de skal bruges til, siger Marianne Nielsen.

Det er den lokale klimaforening Ét Grønt Holbæk, som står bag borgerforslaget, der er på kommunalbestyrelsens dagsorden. Foreningens talsperson, Søren Bak Sommer, fortæller, at sagen i løbet af de seneste par måneder er vokset fra en lokal sag til at påkalde sig opmærksomhed fra folketingsmedlemmer og borgere i andre dele af landet.

– Vi er røget med i en storm af modstand, fortæller Søren Bak Sommer, der aldrig har været aktivist, men nu også er talsperson for den nystiftede Folkebevægelsen Mod Datacentre.

– Det her er rigtig, rigtig vigtigt. Måske er det det vigtigste, jeg har stået med nogensinde, siger han.

Svært at opgøre det reelle antal

Folkebevægelsen Mod Datacentre kæmper for det, Søren Bak Sommer kalder en demokratisering af datacenter-industrien. Det er svært bare at opgøre, hvor mange datacentre der findes i Danmark: Brancheforeningen Datacenter Industrien estimerer tallet til cirka 55, mens andre optællinger giver et højere tal, og Ingeniøren har for nylig kortlagt, hvordan yderligere 29 er på vej.

Regeringen har med en akutplan for elnettet i foråret sat datacentre bagest i køen, og erhvervsminister Martin Lidegaard har bebudet en national datacenter-strategi. Alligevel bliver det lokale demokrati sat under pres i kommunerne, hvor det vælter ind med ansøgninger om at bygge datacentre, mener Søren Bak Sommer.

– Der er jo sådan et gold rush lige nu, siger han og uddyber, at flere borgmestre har råbt op om behovet for, at Christiansborg kommer på banen med retningslinjer. Derudover er der behov for langt mere gennemsigtighed i branchen.

– En større åbenhed omkring energiforbrug og ressourceforbrug er noget af det, vi har som politisk krav, siger han.

Anerkender behovet, men vil bremse farten

Søren Bak Sommer melder sig klar til en debat om, hvordan datacentre også i fremtiden kan understøtte den digitale udvikling, selvom det ligger i bevægelsens navn, at de er imod datacentre.

– Der er ingen tvivl om, at vi har behov for nogle datacentre, men vi skal huske, at vi har en masse datacentre i Danmark i forvejen, siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er naivt at være imod en udvikling, hvor kunstig intelligens angiveligt vil revolutionere verden, svarer han, at han ikke har nogen idé om, at AI forsvinder, men en stor drøm om, at AI kan indfases langt langsommere, end branchen gerne vil have det.

– Vi står i en situation, hvor vi hver eneste uge ser nye overskrifter omkring, hvordan verdens tilstand er på klimafronten, og så nytter det jo ikke noget, at vi kaster hyperskala-datacentre ind – den mest energitunge ting, menneskeheden nogensinde har frembragt – i en tid, hvor vi er nødt til at nedsætte vores energiforbrug, siger Søren Bak Sommer.