Provst kræver flere præster: »Åndelig oprustning kommer ikke af ingenting«

Danmark er i gang med en massiv militær oprustning. Det fylder i debatten, på finansloven og i den politiske virkelighed. Men nu melder en provst sig på banen med et helt andet budskab: Hvis politikerne vil have folkekirken til at spille en større rolle i danskernes liv, så kræver det også investering.

Præstemangel presser folkekirken

Som Berlingske beskriver, peger provsten på en parallel mellem den militære og den åndelige oprustning. Begge dele koster. Og lige nu halter den åndelige del bagefter.

Budskabet er ret klart: Folkekirken kan ikke bare løfte flere opgaver uden at have hænderne til det. Der mangler præster, og dem der er, løber stærkt for at dække alt fra gudstjenester og konfirmandundervisning til sjælesorg og de nye forventninger, politikerne stiller.

»Lad os kunne ansætte de præster, vi har brug for,« lyder opfordringen direkte til Christiansborg.

Politikerne vil have mere kirke – men betaler de?

Det interessante er timingen. I en tid hvor beredskab, forsvar og national modstandskraft dominerer den politiske dagsorden, forsøger provsten at koble sig på netop det narrativ. Åndelig modstandskraft er også modstandskraft, er argumentet.

Og det er ikke helt ved siden af. Folkekirken bliver i stigende grad trukket ind som en slags social infrastruktur – et sted der skal samle folk, skabe fællesskab og give mening i en usikker verden. Men hvis politikerne forventer, at kirken løfter den opgave, så skal pengene og stillingerne følge med.

Mere end et kirkepolitisk spørgsmål

Det handler i bund og grund om, hvad vi som samfund forventer af folkekirken. Er den bare et sted, man døber børn og begraver sine gamle? Eller er den en aktiv del af det danske beredskab – mentalt, åndeligt, socialt?

Provsten har i hvert fald valgt sin position. Svaret er ja tak til en større rolle. Men så skal ressourcerne altså også følge med. Bolden ligger nu hos politikerne på Borgen.