Regeringsdannelse i fjerde uge: Mette Frederiksen kigger nu mod højre

Det er nu fjerde uge, hvor Danmark står uden en ny regering. Efter tre uger med forgæves forhandlinger i det røde blok har statsminister Mette Frederiksen besluttet at skifte strategi. Hun har nu åbnet døre mod de borgerlige partier, skriver Bloomberg og flere danske medier.

Rødt flertal er ude af rækkevidde

Valget den 24. marts gav ingen af blokkene et klart mandat. Socialdemokratiet fik 38 mandater og dermed flest af alle partier, men stemmeandelen på 21,9 procent var den laveste siden 1903. Det har efterladt Mette Frederiksen med en svækket forhandlingsposition.

Det mest oplagte scenarie var en koalition med SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale sammen med Moderaterne i midten. Men Lars Løkke Rasmussens parti har ikke villet skrive under på en venstreorienteret regering, og uden Moderaterne mangler Frederiksen mandater til at samle flertal.

Løkke som kingmaker

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne med deres 14 mandater er blevet den afgørende brik. Ingen blok kan danne flertalsregering uden ham, og han ved det. I flere interviews har han gjort det klart, at han ikke kommer med i en regering for enhver pris.

Løkke har talt om en "bred midterregering", der kan trække mandater fra både venstre og højre side. Det er en model, som Mette Frederiksen oprindeligt afviste, men som nu åbenbart er tilbage på bordet.

De borgerlige inviteres ind

Ifølge kilder i forhandlingerne har Frederiksen nu indledt samtaler med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Det er et markant skift, fordi det åbner muligheden for en SV-regering eller en trepartsregering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

En sådan midterregering har historisk vist sig at være svær at holde sammen, men den har også været den eneste vej ud af fastlåste parlamentariske situationer. SVM-regeringen under Frederiksen fra 2022 til 2026 blev dannet netop i en lignende klemme.

SF og Enhedslisten er frustrerede

På venstrefløjen er reaktionerne blandede. SF har sagt, at de gerne ville have set en ren rød regering, men accepterer, at mandaterne ikke rækker. Enhedslisten er derimod kritiske og advarer Frederiksen mod at gå på kompromis med klimapolitikken og velfærden for at sikre regeringsmagten.

Radikale Venstre er på deres vanlige plads i midten og signalerer åbenhed over for både rød og bred konstellation. Partileder Martin Lidegaard har tidligere sagt, at "ansvaret for at finde en løsning" hviler på de største partier.

Hvornår kommer der en regering?

Det er fortsat usikkert, hvornår danskerne får en ny regering. Kongen har givet Mette Frederiksen mandatet som kongelig undersøger, men hvis hun ikke kan samle flertal, kan mandatet gå videre til en anden partileder. Lars Løkke Rasmussen er den mest sandsynlige kandidat til at overtage rollen.

Historisk er danske regeringsdannelser kendt for at tage tid, og 2026-valget tegner til at blive en af de længste forhandlingsrunder i mange år. Imens fortsætter Frederiksen som fungerende statsminister i spidsen for en forretningsregering.