Løkke: Regeringsforhandlinger "ser stadigvæk tungt ud"
Lars Løkke Rasmussen afviser videre forhandlinger med Mette Frederiksen medmindre Venstre og Konservative inviteres med. Tre uger efter valget har Danmark stadig ingen ny regering.
Tre uger efter folketingsvalget den 24. marts har Danmark stadig ingen ny regering. Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen siger efter fire timers forhandlinger, at det "ser stadigvæk tungt ud," og han nægter at fortsætte uden Venstre og De Konservative ved bordet.
Hvad blokerer forhandlingerne?
Fungerende statsminister Mette Frederiksen er udpeget som kongelig undersøger og har inviteret syv partier til forhandlinger. Men Moderaterne sætter hårdt mod hårdt: Partiet vil have en bred regering over midten og afviser en "rød regering" med formueskat.
Løkke vurderer, at Frederiksen nu rækker ud til Venstre og De Konservative for at komme videre. Men i blå blok er billedet også mudret. Dansk Folkeparti er ifølge en ny Voxmeter-måling nu det største parti i blå blok med 10,3 procent, hvilket komplicerer de interne magtforhold yderligere.
Tre uger uden regering
Danmark har tradition for relativt hurtige regeringsdannelser, men denne gang trækker det ud. Den komplicerede parlamentariske situation efter valget, hvor ingen klar blok har flertal, har gjort forhandlingerne usædvanligt svære.
Moderaternes krav om et bredt samarbejde kan ses som et forsøg på at bevare den midtermodel, partiet blev grundlagt på. Men det kan også ende med at blokere enhver regeringsdannelse, hvis hverken rød eller blå blok vil imødekomme kravene.
Hvad sker der nu?
Mette Frederiksen fortsætter som kongelig undersøger og vil forsøge at finde en konstellation, der kan samle flertal. Kongehuset har udpeget hende til rollen, og hun forventes at rapportere tilbage i næste uge.
Imens fungerer den afgående regering som forretningsministerium, hvilket betyder, at større politiske beslutninger er sat på pause. Det gælder blandt andet behandlingen af statsborgerskabsansøgninger, der er stoppet efter valgudskrivelsen.
For de 4,3 millioner vælgere, der satte deres kryds den 24. marts, er det en påmindelse om, at demokrati ikke altid bevæger sig hurtigt. Den nye regering, hvem end der leder den, vil stå over for en lang liste af udfordringer fra første dag: sundhedsvæsenet, Grønland, forsvar, og en økonomi der kræver opmærksomhed.
Sidst opdateret: 11. april 2026 kl. 08.08
