Sådan væltede serbiske studenter Vucics 13-årige magt

En bevægelse af studerende har på to år skabt en politisk kraft, der nu rykker ind på hovedparten af pladserne i det serbiske parlament og har tvunget Aleksander Vucic, den altdominerende magthaver i serbisk politik i mange år, til at erkende sit nederlag ved søndagens parlamentsvalg.

Bevægelsens vrede blev udløst, da et nyrenoveret halvtag af beton på togstationen i Novi Sad brød sammen 1. november 2024. Det kostede 16 mennesker livet. De unge så ulykken som et eksempel på korruption og dårlig ledelse af landet og gik forrest i en protest, der voksede sig større i ugerne og månederne efter.

"Det lykkedes dem at få det til at sprede sig som en steppebrand," siger serbiske Isidora Antic Preetzmann, der har boet i Danmark siden 2001. Hun fremhæver, at bevægelsen har formået at stå samlet uden at have nogen egentlig leder: "Derfor har det været meget sværere for styret at gå efter dem."

De unge skabte en græsrodsbevægelse, der tog beslutninger på fællesmøder og arrangerede lokale demonstrationer, strejker og blokader. De stillede ikke selv op til valg – spidskandidaten var hjertespecialisten Ilija Srdanovic. "Energien er ustoppelig," siger han til BBC.

En "trettenårig bøf" der skulle steges

Tine Møller Sørensen, journalist i DR, som har fulgt serbisk politik i mange år, kalder det, der er sket i Serbien, svært at overdrive: "Denne studenterbevægelse har formået at bringe en energi og en vitalitet og en positiv fortælling om en mulig fremtid i Serbien, som mange måske var holdt op med at tro på kunne lade sig gøre."

En af kandidaterne på studenternes liste, sociologen Jovo Bakic, har sammenlignet de unges pres på styret med at langtidsstege et sejt stykke kød: "Jeg har en besked til styret. En tretten år gammel bøf er blevet kogt. Den er stadig hård, så nu skal den steges, og det vil den blive," sagde han i marts 2025 – en henvisning til, at Vucic på det tidspunkt havde siddet 13 år ved magten. Efter to perioder som præsident havde Vucic ifølge forfatningen ikke mulighed for at fortsætte på posten, men kunne ifølge planen eventuelt indtage posten som regeringsleder efter et valg.

Serbien ligger som nummer 104 ud af 180 lande på opgørelsen fra Journalister Uden Grænser, og ifølge Freedom House er landet kun "delvist frit", fordi Vucics parti har undergravet grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipper. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har lykønsket studenternes liste med valgresultatet og lovet EU's støtte til reformer og genindførelse af pressefriheden.

Paralleller til Milosevics fald

Christian Axboe Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i Balkan, trækker en tråd tilbage til Bulldozer-revolutionen, hvor præsident Milošević i 2000 blev tvunget fra magten: "Milosevic blev væltet den 5. oktober 2000, og i Serbien har mange sagt, den 6. oktober kom aldrig. Der kom aldrig nogen demokratisk forandring." Nu, siger han, håber mange på en retsstat med respekt for mindretal, menneskerettigheder og mindre korruption.

Hvem skal lede landet?

De studerende har formået at holde sammen på bevægelsen i to år, men mangler nu at gå fra krav om forandring til at danne en arbejdsduelig regering. "Rigtig mange peger på ham, der stod som nummer et på listen, men han har ikke selv sagt, at han enormt gerne vil være premierminister," siger Tine Møller Sørensen om Ilija Srdanovic. De studerendes kandidatliste peger snarere mod en teknokratregering end et politisk projekt – blandt kandidaterne er en række professorer og en tidligere nationalbankdirektør.

Christian Axboe Nielsen håber, at forandringen i Serbien kan sprede sig til andre lande på Balkan: "Det, der kendetegner bevægelsen, er den her mentalitet, at vi ikke skal være passive, vi skal handle."

---

Kilde: DR, af Brita Kvist Hansen
https://www.dr.dk/nyheder/udland/saadan-knaekkede-de-serbiske-studenter-vucic-styret-i-serbien