Stormflod-ofre betaler selv 120-150.000 kr – trods statsgarantier

Når katastrofen rammer og havet trænger ind i stuen, er det naturligt at tro, at staten har din ryg. Men for mange oversvømmede danskere er virkeligheden en anden og langt mere brutal: de sidder alene med regninger på op til 150.000 kroner.

Kløften mellem løfter og virkelighed

En ny rapport fra DTU undersøger, hvad der rent faktisk sker for de danskere, der rammes af stormflod og oversvømmelse. Konklusionen er nedslående: det offentlige sikkerhedsnet, der burde fange dem, er fyldt med huller.

Gennemsnitligt ender stormflod-ramte danskere med at betale 120-150.000 kroner af egen lomme for oprydning, renovation og midlertidig indkvartering – selv om staten har lovet hjælp. Beløbet dækker alt fra fjernelse af mudder og skimmelsvamp til midlertidig husleje, mens hjemmet repareres.

Personhistorier fra virkeligheden

"Vi troede, vi var dækket ind," fortæller en familie fra et oversvømmelsesudsat kystområde. "Vi havde fulgt alle råd, søgt alle ordninger – men til sidst var det os, der måtte trække på opsparing og lån for at få hverdagen til at fungere igen."

Historien er desværre ikke enestående. DTU-rapporten bygger på interviews med hundredvis af ramte familier, og billedet er konsekvent: de eksisterende ordninger er for bureaukratiske, for langsomme og dækker ikke de reelle udgifter.

Systemets svagheder

Ifølge rapporten er problemet tredelt. For det første er forsikringsdækningen uklar – mange danskere tror, de er dækket, men opdager for sent, at stormflod er undtaget i standardpolice. For det andet er de statslige erstatningsordninger designet til at dække akutte skader, ikke de langsigtede konsekvenser.

For det tredje er behandlingstiden for ansøgninger ofte så lang, at familier er tvunget til at handle og betale, inden de modtager svar på, om de overhovedet er berettiget til hjælp.

Klimakrisen forværrer problemet

Med klimaforandringerne forventes antallet af stormflods-hændelser at stige markant de kommende årtier. Det gør behovet for et velfungerende sikkerhedsnet mere presserende end nogensinde – og gør det endnu vigtigere at rette op på de nuværende systemfejl.

Politikere på tværs af partierne anerkender problemet og efterlyser en reform af stormflods-erstatningsordningerne. Men konkret lovgivning lader vente på sig.