Socialdemokratiet fumler valgkampen væk – og ingen forstår hvorfor

Det var ellers meningen, at det her skulle være Socialdemokratiets valgkamp at tabe. De gik ind som det store regeringsparti med statsministeren i front og en maskine, der plejer at køre som et urværk. Men noget er gået helt galt.

Fra tordenvejr til stille brise

Valgkampen startede ellers med fuld fart. Socialdemokratiet kom ud af starthullerne med klare budskaber og en selvsikkerhed, der fik de andre partier til at se lidt blege ud. Men så skete der noget. Eller rettere – der skete en hel masse småting, der tilsammen har skabt et billede af et parti, der ikke helt kan finde ud af, hvad det vil.

Som Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen formulerer det, er det svært at forstå, hvordan partiet »kan falde over deres egne ben på den måde«. Og det er egentlig den perfekte opsummering af det, mange iagttagere sidder og klør sig i hovedet over lige nu.

Kadencen er faldet markant

Det handler ikke om én stor skandale eller ét fatalt fejltrin. Det handler om en valgkamp, der er gået ned i tempo på det helt forkerte tidspunkt. Hvor konkurrenterne har skruet op, har Socialdemokratiet paradoksalt nok skruet ned. Budskaberne virker mere mudrede, reaktionerne langsommere, og den energi, der prægede de første dage, er nærmest fordampet.

For et parti med den organisation og de ressourcer, Socialdemokratiet råder over, er det mildt sagt overraskende. Det her er trods alt et parti, der har vundet valg efter valg ved at være den mest disciplinerede maskine i dansk politik. At se dem fumle på den her måde er lidt som at se Bayern München tabe til et serie 3-hold.

Spørgsmålet alle stiller

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om de kan rette skuden inden valgdag. Vælgerne er notorisk sent-besluttende i Danmark, og der er stadig tid til at genvinde momentum. Men det kræver, at nogen i partiet trykker på alarmknappen og får styr på retningen.

For lige nu ligner Socialdemokratiets valgkamp et hold, der fører 2-0 i pausen og så glemmer at møde op til anden halvleg. Og det er sjældent en vinderstrategi.