Torsk på p-piller og orme på antidepressiv i danske farvande

Hver gang en dansker tager en hovedpinepille, sin daglige diabetesmedicin eller andre former for medicin, ender en del af det aktive stof i urinen og afføringen — og derfra videre til rensningsanlæggene. Langt fra alt bliver renset væk. Ifølge nye beregninger fra Tænketanken Hav svarer det til knap 4,9 ton lægemiddelstoffer, der hvert år ender i havet.

Analysen bygger på 13 udvalgte lægemiddelstoffer, heriblandt smertestillende medicin, antidepressiva, antibiotika og p-piller, ud af de omkring 1.450 lægemiddelstoffer, der findes på det danske marked.

Samme effekt på dyr som på mennesker

Ifølge Henriette Selck, seniorkonsulent i Tænketanken Hav og professor i økotoksikologi på Roskilde Universitet, er problemet, at stofferne ikke forsvinder, når de forlader kroppen.

"Vi indtager store mængder af lægemiddelstoffer hver dag af hensyn til vores sundhed. Men de lægemiddelstoffer kommer jo ud i havmiljøet i sidste ende, og derude vil de have den samme effekt på dyrene, som de har på os," siger hun.

Hun tilføjer, at omfanget har overrasket hende selv: "Det er faktisk også kommet bag på mig, at det er så meget, vi taler om."

Orme bliver ligeglade med rovfisk

På Roskilde Universitet har forskere undersøgt, hvordan orme i havbunden reagerer på antidepressiv medicin. Normalt graver ormene sig ned, når en fisk nærmer sig for at æde dem. Udsat for antidepressive stoffer opfører de sig markant anderledes — de flimrer hurtigt frem og tilbage for til sidst at kollapse.

"Konsekvensen er, at de bliver mere ligeglade med at flygte, hvis der kommer en rovfisk. De gør det ikke med samme hastighed, som de plejer at gøre, eller også gør de det slet ikke," forklarer Henriette Selck.

Selvom det umiddelbart kan lyde som et lille problem, kan det få større konsekvenser i fødekæden: Færre orme betyder mindre mad til fiskene, hvilket på sigt kan påvirke fiskebestanden.

Feminisering af hanfisk og påvirket hjerterytme

Ifølge analysen fra Tænketanken Hav kan rester fra p-piller ses ved en "feminisering" af hanfisk, som begynder at udvikle æg i testiklerne — hvilket påvirker fiskenes reproduktion. Hovedpinepiller kan give ændringer i kønskirtlerne hos muslinger og påvirke immunsystemet hos østers, mens hjertemedicin kan påvirke hjerterytmen hos fiskelarver.

Analysen er baseret på beregninger — ikke konkrete målinger i havet eller i dyrene, da der findes meget få af den slags data. Det gør det svært at fastslå præcis, hvor alvorligt et problem medicinresterne udgør for havmiljøet.

Del af et større pres på havet

John Jensen, seniorforsker og viceinstitutleder på Ecoscience ved Aarhus Universitet, peger på, at medicin i modsætning til eksempelvis PFAS-stoffer nedbrydes og bundfælles hurtigere, og at havets størrelse giver en langt større fortynding end i et smalt åløb.

"Du kan sagtens finde stoffer i vores spildevand, som er langt giftigere end lægemidler, og som i langt højere grad ophobes i vores fødekæder. Men det er den samlede volumen og det samlede tryk, der kommer fra denne meget store gruppe af stoffer, der har gjort, at den har haft meget fokus," siger han.

Det nye EU-byspildevandsdirektiv betyder, at der fremover skal renses for ti lægemiddelstoffer på de større rensningsanlæg. Kravet skal være fuldt implementeret i 2045.

Medicinresterne er blot én af flere faktorer, der presser havmiljøet i disse år. Udledning af næringsstoffer, overfiskeri og klimaforandringer bidrager også til, at biodiversiteten under havoverfladen har svære kår.