2.055 opfyldte kravene til statsborgerskab i januar — nu ved de ikke, hvornår de får svar

I januar opfyldte 2.055 personer alle regler for at blive danske statsborgere, og Folketinget skulle tage endeligt stilling til deres ansøgning. Nu aner de ikke, hvad der sker – om ansøgningen skal gå om, og hvor længe de skal vente på svar.

Statsborgerskab er sat på pause, mens en ekspertgruppe undersøger, hvordan ansøgere kan screenes for antidemokratiske holdninger.

Men er det mest muslimer, europæere eller folk født i Danmark, der fik pauseret det statsborgerskab, de var tæt på at få? DR har fået aktindsigt i oplysningerne.

Mange af dem, der i januar opfyldte kriterierne for at blive danske statsborgere, har levet længe i landet. Hver fjerde i mindst 20 år, og 130 personer er født og opvokset i Danmark.

Det gælder blandt andet for 22-årige Josephine Senyondwa, som er født på Glostrup Hospital og opvokset i Hillerød og nu studerer til fødevareingeniør. Hendes forælder er fra Uganda. Det går hende på, at hun ikke aner, hvordan hun kan blive dansk statsborger.

"Jeg bliver virkelig bekymret og frygtsom. Der kommer et tidspunkt, hvor jeg har brug for dansk statsborgerskab for at kunne være den dansker, jeg skal være," siger hun.

I valgkampen talte flere partier om, at færre muslimer skulle være danske statsborgere. 696 personer fra de overvejende muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika opfylder de nuværende regler. Til sammenligning står 1.012 personer fra Europa på lister, der ville have gjort dem til danske, hvis statsborgerskab ikke var sat på pause.

Saeid Ashian flyttede til Danmark fra Iran for mere end ti år siden. Han er højtuddannet og arbejder i Saxo Bank, mens konen har job i Lundbeck. Børnene har danske venner, går til dans og har sendt en sang ind til MGP. Det er mere end tre år siden, at Saeid Ashian søgte om statsborgerskab. Han opfyldte alle betingelser og kom på loven i januar, men så blev statsborgerskab sat på pause.

"Det er meget usikkert, om vi skal forlade Danmark i fremtiden eller må blive her. Jeg arbejder, betaler høj skat, og for vores børn er Danmark deres land. Nu ved vi ikke, hvad der sker med os," siger Saeid Ashian. Hvis Danmark ikke vil acceptere familien, overvejer de at flytte til et andet land.

Danmark har tiltrådt Statsborgerretskonventionen. I artikel 6 stk. 3 står, at national lovgivning skal give mulighed for statsborgerskab til personer med lovligt og fast ophold i landet. I artikel 10 står, at ansøgninger skal behandles inden for en rimelig tidsfrist.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 siger, at enhver har ret til respekt for privatliv og familieliv og hjem. Praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er, at vilkårlig nægtelse af statsborgerskab kan være et indgreb mod borgernes privatliv, fortæller seniorforsker Eva Ersbøll.

Ombudsmanden har en guide om god forvaltningsskik, hvor det fremgår, at en myndighed i et vist omfang bør informere borgere om praksis på myndighedernes område – korrekt, opdateret og detaljeret nok til, at borgeren kan få overblik over sin retsstilling. Det halter også her, når folk, der var indstillet til statsborgerskab og opfyldte betingelserne, nu ikke ved, hvad der gælder, påpeger Eva Ersbøll.

Statsborgerskab er sat på pause, fordi flere partier vil undersøge, hvordan man kan screene ansøgere for antidemokratiske holdninger. Står det til tre ud af fire danskere, skal udlændinge have demokratiske værdier, hvis de skal have et dansk statsborgerskab, viste en Epinion-måling for DR forleden.

Josephine Senyondwa synes, det er fair, at man ikke kan være modstander af demokratiet, hvis man skal være dansk statsborger. Men hun finder det uretfærdigt, hvis der pludselig gælder nye kriterier for dem, der allerede var godkendt:

"Jeg har svært ved at forstå og acceptere, at os, som har fået vores ansøgning godkendt, skal ryge ind under den ordning. Det var ikke en del af kriterierne og kravene," siger hun og mener, at det er udemokratisk længe ikke at give folk rettigheder. Selvom hun er 22 år og født og opvokset i Danmark, er Josephine Senyondwa stadig ikke statsborger og kunne heller ikke stemme til Folketingsvalget i foråret.

---

Kilde: Kåre Rysgaard Møller og Søren Larsen, DR, dr.dk