Cyberangreb rammer danske universiteter på stribe

Flere danske universiteter har de seneste uger haft travlt i IT-afdelingerne, efter at de er blevet udsat for en række cyberangreb.

I sidste uge opdagede Aarhus Universitets IT-afdeling et igangværende cyberangreb, som blev afværget, inden hackeren fik adgang til adgangskoder for cirka 1.700 brugere. Fredag kom turen til Københavns Universitet, som blev udsat for et angreb, hvor hackere skaffede sig adgang til oplysninger om cirka 525.000 personer. I begyndelsen af oktober blev Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udsat for et hackerangreb, der potentielt berørte op mod 200.000 nuværende og tidligere brugere. Der er ikke nogen dokumenteret sammenhæng mellem angrebene.

Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, forklarer, hvorfor universiteter er interessante mål, og for hvem:

- De er attraktive for en lang række aktive aktører fra kriminelle og fremmede stater til aktivister, der vil skabe støj om deres sager. Universiteterne ligger inde med meget data, både personfølsomme data og masser af forskningsdata, også set fra et industrispionage-synspunkt. Og så er universiteter synlige, så når man bliver hacket, bliver det til store nyheder, siger han.

Professoren peger på, at data kan bruges til forskellige former for phishing - en svindelform, hvor svindlere forsøger at franarre følsomme oplysninger. Derudover kan data sælges videre.

- Områder som medicinalforskning og teknologiforskning eller forskning i cybersikkerhed kan være interessante. Der foregår mange ting rundt omkring, som kan være interessante for andre stater, men bag det her er der også et velfungerende marked, hvor man kan sælge data videre, siger han.

IT-direktør på DTU Mads Henrik Bang fortæller, at universitetet "løbende og nærmest hele tiden" er udsat for angreb eller forsøg på det.

- Meget bliver afvist per automatik, og pres avler modpres, så vi er på tæerne hele tiden, siger han, og overlader forklaringen på, hvorfor universiteter er attraktive mål, til andre - men konstaterer, at "teknologi og forskning, som DTU gør det inden for, er interessant".

- Min oplevelse er, at de er mere vedholdende og mere kreative, så angrebene kan blive mere avancerede, siger han.

Truslen fra cyberspionage mod den danske universitetssektor blev i april 2025 vurderet til at være meget høj. Det samme gjorde truslen fra cyberkriminalitet, viser en trusselsvurdering fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Jens Myrup Pedersen fortæller, at mange universiteter er i gang med at øge sikkerheden, men at der rundt omkring kan være maskiner eller software, som i dag ikke er sikre nok, men som er nødvendige til specifikke forskningsmål.

- Der er mange gamle systemer, som ikke lever op til de krav, man har i 2026. Så det er en lang rejse, man er i gang med, og mens man bliver bedre på universiteterne, bliver de kriminelle også både dygtigere og hurtigere, siger han.

Professoren peger på tre ting, som universiteterne bør prioritere fremover: at opgradere gamle systemer, der trænger, at investere mere i cybersikkerhed og erkende, at det er vigtigt og ikke er noget, der går over, og at skabe en kultur, hvor sikkerhed er noget, kolleger overvejer sammen, når der købes ny IT og besluttes, hvem der skal have adgang til hvad.

- Det betyder ikke, at vi skal sige farvel til det tillidsfulde samfund, men vi skal tænke sikkerhed mere ind, siger han.

På DTU gør man flere ting for hele tiden at styrke cyberforsvaret, fortæller Mads Henrik Bang. Man bruger ny teknologi, allokerer flere ressourcer, opgraderer og hærder systemer og er i tæt dialog med andre universiteter, myndigheder og samarbejdspartnere.

- Vi har dygtige folk og samarbejdspartnere, men hvor vi skal sørge for at sikre os mest muligt hele vejen rundt, skal hackerne blot finde et lille hul ind, siger han.