Danmarks eneste kvindelige bomberydder: Hvad skriver hun i afskedsbrevet til sin søn?

Hvad skriver man til sin treårige søn, hvis man dør af sit arbejde? Det er det svære spørgsmål, som 32-årige Hanne, Danmarks eneste kvindelige bomberydder, forsøger at besvare i DR-serien Bomberydderne.

Afskedsbrev er en del af jobbet

Hanne sætter sig ved et havebord i solen for at skrive det brev, som sønnen Erik skal have, hvis det allermørkeste sker. Men ordene er ikke nemme at finde.

– Til min mand er det nemmere. Der behøver jeg ikke at sætte så mange ord på. Vi har snakket om det, og vi har begge to været udsendt flere gange som soldater, siger Hanne.

Det spørgsmål hun tumler med, er grundlæggende: Hvorfor er min selvrealisering så vigtig, at min søn risikerer aldrig at lære sin mor at kende?

Fra værnepligtig til Danmarks eneste kvindelige bomberydder

Hanne begyndte sin karriere som almindelig værnepligtig, men fire måneder føltes ikke nok. En lærer, der tidligere havde arbejdet som bomberydder, vakte gnisten med sine røverhistorier. Uddannelsen som ammunitionsrydder er halvandet år lang og afsluttes med krævende eksamener. Hanne dumpede sin første eksamen, men opgav ikke.

– Jeg tror, jeg var blevet ved, lige så længe jeg havde fået lov, siger hun.

Kun den anden kvinde i Danmarks historie

Hanne er kun den anden kvindelige bomberydder i Danmark nogensinde og pt. den eneste kvinde i jobbet. Da hun blev ansat, blev der etableret kønsopdelte omklædningsrum på Skive Kaserne. I øvrigt mærker hun sjældent forskel på at være kvinde i det mandsdominerede miljø.

– Jo mere specialiseret jeg er blevet, jo mindre synes jeg, det har betydet, at jeg er kvinde. Nu er det mest nogle helt lavpraktiske ting. Som hvor gør man af sit hår inde i bombedragten, siger hun.

Hanne er for nylig vendt tilbage fra barsel og er ikke et øjeblik i tvivl: bomberydderlivet er hendes kald.