Milliarder afsat til droneforsvar — men der er stadig alvorlige huller

Danmark og vores allierede har i de seneste år pumpet milliarder af kroner ind i systemer til at bekæmpe fjendtlige droner. Truslerne er reelle — fra lavteknologiske kommercielle droner modificeret til militær brug til avancerede kampdroner — og investeringerne afspejler alvoren. Men eksperter og forsvarspolitikere advarer om, at der stadig er alvorlige huller i droneforsvaret.

Problemet er tredelt: For det første udvikler drone­teknologien sig langt hurtigere end de modsvar, forsvaret kan nå at indkøbe og implementere. For det andet er de eksisterende systemer ofte dyre og designet til at håndtere én type trussel ad gangen. Og for det tredje er der ingen enkel, billig løsning på det brede spektrum af droneanvendelser, man ser i konfliktzoner som Ukraine.

"Vi har investeret i kapaciteter, men det er ikke nok at have teknologien, hvis den ikke er integreret," siger en forsvarskilde til TV 2. "Koordineringen mellem civile og militære systemer er et uløst problem."

I Folketinget er der bred politisk vilje til at prioritere droneforsvaret, men uenighederne handler om, hvilke systemer der skal prioriteres: kortrækkende lavenergi­løsninger til at neutralisere enkeltdroner, eller dyrere raketbaserede systemer til større trusler?

Erfaringerne fra Ukraine viser, at angribere konstant tilpasser sig og finder billige omveje, der gør selv sofistikerede forsvarssystemer delvist forældet. Det lægger et konstant pres på investerings­tempoet.

Forsvarsminister og eksperter er enige om ét: Det er ikke et spørgsmål om penge alene. Det handler om hastighed, fleksibilitet og sammenkobling. Og der mangler stadig gode svar.