GDPR skal barberes for at Danmarks AI-plan kan lykkes

Danmarks AI-strategi støder ind i en gammel fjende: GDPR. Eksperter og virksomheder advarer om, at de stramme databeskyttelsesregler forhindrer Danmark i at udnytte kunstig intelligens til fulde – og at der er behov for en revision.

AI vil have data – GDPR vil beskytte den

Kunstig intelligens kræver enorme mængder data for at lære og forbedre sig. Men GDPR – EUs databeskyttelsesforordning – sætter strenge grænser for, hvordan data må indsamles, bruges og gemmes.

Resultatet er ifølge Version2 et paradoks: Danske virksomheder og offentlige myndigheder sidder inde med værdifulde dataressourcer, men kan ikke bruge dem til AI-udvikling uden risiko for at bryde loven.

Hvad ønsker erhvervslivet?

Erhvervslivet ønsker en mere fleksibel GDPR-fortolkning der tillader, at anonymiserede og pseudoanonymiserede data bruges til AI-træning. De fremhæver, at konkurrenter i USA og Asien opererer under langt lempeligere regler.

"Vi kan ikke vinde et AI-kapløb med én hånd bundet bag på ryggen," siger en erhvervsleder citeret i Version2.

Balancen mellem innovation og privatliv

Men kritikerne er ikke enige. Datatilsynet og civilsamfundsorganisationer advarer om, at en svækkelse af GDPR kan åbne for misbrug og krænkelse af borgernes privatliv.

Debatten er langt fra slut – og den vil forme Danmarks digitale fremtid.