Habermas' død markerer enden på en epoke

Sociologen Jürgen Habermas er død. Med ham forsvinder også et helt intellektuelt projekt og en vision om verden, som han prägled i mere end et halvt århundrede. Ifølge Berlingske var Habermas husgud for en verden baseret på rationel dialog og postnationalt samarbejde, men den verden eksisterer ikke længere.

Nationalstater og militærmagt tilbage på dagsordenen

I dag præges det globale landskab af en helt anden dynamik. Nationalstater opruster igen, og frygten for atomkrig er vendt tilbage til det politiske og offentlige bevidsthed. Ruslands invasion af Ukraine er blot det mest påtrængende eksempel på, at konfrontationen mellem stater langt fra er overstået.

Globaliseringen, som Habermas så som et potentiale for mere demokrati på tværs af grænserne, mødes i stedet med handelskrig, importtold og øget nationalistisk polarisering. Verden splitter sig op i fjendtlige blokke, hvor åbenhed erstattes af afgrænsning og isolation.

Fra dialog til konflikt

Habermas' centrale idé var, at mennesker kan løse konflikter gennem rationel argumentation og gensidig forståelse. Hans teori om kommunikativ handlen byggede på troen på, at oplysningen og fornuften kunne føre menneskeheden fremad.

Men realiteten viser sig at være anderledes. Ifølge Berlingske er verden i dag mindre præget af postnationalt demokrati og mere af pigtrådshegn, straftold og blokdannelse. Tilbagetog til nationale interesser og militær opbygning tegner sig som hovedtendenserne i geopolitikken.

Sociologen efterlader sig et tankegods, men også spørgsmålet om, hvordan verden skal håndtere de udfordringer, som Habermas aldrig helt fik svar på.