Fra Jesu fødsel til CPR: Historien om det danske personnummer

I denne uge kom det frem, at uvedkommende - gennem en mindre dansk virksomhed - har skaffet sig adgang til 8,8 millioner CPR-numre. Det er det største brud på det danske CPR-register nogensinde.

Lækket har startet en større debat om datasikkerhed, og hvorvidt det er tid til at sende Det Centrale Personregister på pension. Peter Lauritsen, professor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet og forsker i registersamfundet, fører historien tilbage til begyndelsen for at forstå, hvordan Danmark er endt her.

Når Lauritsen skal forklare, hvordan man registrerede personer, før CPR-nummeret blev indført i 1968, spoler han tiden langt tilbage - helt til Jesu fødsel.

Fra juleevangeliet kendes sætningen om, at "det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal".

- Han vil vide, hvor mange mennesker der bor i Romerriget og måske også noget om, hvad de tjener, hvad de laver og så videre, siger Peter Lauritsen til P1 Morgen.

Det er et tidligt eksempel på en folketælling - en metode, Danmark også brugte i flere hundrede år før CPR-registret. I kirkebøgerne skrev præsten derudover en note, når man blev født, konfirmeret, forlovet, gift og døde, og i lægdsruller var der lister over værnepligtige.

- Så man har haft en række forskellige teknologier, som alle sammen er præget af, at de ikke er supereffektive, hvis man vil have et centralt overblik, siger Lauritsen.

Derfor opstod der efterhånden et ønske om at effektivisere den offentlige sektor. Med fremkomsten af edb, datamater og elektronhjerner blev det i 1960'erne muligt at realisere ideen om et centralt personregister. Et ønske om at indføre kildeskat blev ifølge Lauritsen det sidste skub - den form for skattesystem, hvor arbejdsgiveren trækker skatten, før lønnen udbetales.

- Det er et effektivt og retfærdigt skattesystem, og det vil man gerne indføre. Men for at man kan det, så er man nødt til at have godt styr på, hvor folk bor, hvad de tjener og så videre, siger Lauritsen.

CPR-nummeret blev indført i Danmark den 10. juni 1968, hvor 4,7 millioner danskere fik et personnummerbevis ind ad brevsprækken. Det unikke er, at nummeret er knyttet til personen og ikke en bestemt aktivitet som for eksempel pension eller skat.

Allerede et par år efter indførelsen opstod der en debat om, hvad staten kan bruge alle informationerne til.

- Man frygter, at der kan komme et totalitært styre eller ske et misbrug af nogen, som ikke har demokratiske tankegange, og som kan misbruge de her informationer, siger Lauritsen.

I disse dage diskuteres spørgsmålet igen, men generelt er CPR-systemet ikke noget, danskerne har diskuteret voldsomt meget de seneste 60 år, fortæller Lauritsen. Det skyldes blandt andet, at Danmark har en større tillid til staten og systemerne end for eksempel Tyskland, hvor historikken med jødeforfølgelse og DDR's overvågningssamfund har skabt større modstand mod, at staten har mange informationer om borgerne samlet centralt.

Nu er 8,8 millioner CPR-numre havnet i de forkerte hænder, og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) vil kigge på, om tiden er inde til et helt nyt system. Men her skal man huske, at CPR-systemet er "rygraden i det danske velfærdssamfund" og bygget ind i utroligt mange systemer, siger Lauritsen.

- Så bare at skifte det fra den ene dag til den anden er en praktisk svær og for mig at se lidt uoverskuelig opgave, siger han.

Lauritsen peger på, at der også er fordele ved systemet: Det giver en effektiv offentlig sektor og skaber retfærdighed og fairness i både skatteinddrivelse og udbetaling af ydelser. Men hændelsen kan efter hans vurdering give anledning til en "kraftig opstramning af sikkerheden".

- Det er jo sådan set også en god idé, i betragtning af at vi befinder os i noget, der minder om en hybridkrig, hvor vores digitale systemer i det hele taget er under pres og under angreb. Vi har en udfordring med sikkerheden i det digitale Danmark, som vi virkelig skal tage alvorligt, og som jeg også synes, vi er begyndt at tage alvorligt, siger Peter Lauritsen.