Inflationen stiger til etårshøjde — men lyspunkt i tallene

Den danske inflation steg til 2,2 procent i september, det højeste niveau i et år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der samtidig peger på et lyspunkt: kerneinflationen, som ser bort fra energi og fødevarer, falder fra 2,2 procent i august til 1,9 procent i september.

Stigningen i den samlede inflation er især drevet af højere priser på benzin og diesel. Diesel er nu over 40 procent dyrere end for et år siden, og flybilletter er også blevet væsentligt dyrere. Samtidig er naturgas og andre brændselsformer blevet dyrere.

Modsat trækker strømpriserne i den anden retning. El er omkring 10 procent billigere end for et år siden, blandt andet fordi afgifterne på el er blevet sænket. Fødevarepriserne er også faldet flere måneder i træk — ifølge Danmarks Statistik er det ifølge nye opgørelser første gang siden før coronapandemien, at madpriserne har været faldende så længe i sammenhæng.

Lønmodtagerne har samtidig fået en reel forbedring af deres købekraft. Lønningerne steg med over 3 procent i tredje kvartal, hvilket er mere end den aktuelle inflation.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, peger på, at det er vigtigt, at de stigende energipriser endnu ikke har bredt sig til den øvrige kerneinflation — en udvikling, der ifølge ham er afgørende at holde øje med i de kommende måneder.

Asger Wilhelm Dalsjö fra Danske Bank beskriver den nuværende inflation som "i ro" og vurderer, at lønmodtagerne samlet set har fået en "ganske pæn stigning i købekraft".

Andre økonomer advarer dog om, at udviklingen kan vende. Flere cheføkonomer peger på risikoen for, at de stigende energipriser breder sig til kerneinflationen i løbet af vinteren, blandt andet på grund af en lukning af Hormuzstrædet og den uløste konflikt i Mellemøsten, som begge kan sætte yderligere pres på energipriserne, netop som vinterens øgede gasforbrug rammer.