Kæmpe klimaregning forude — men hvem skal egentlig betale?

Klimaregningen er enorm — og den tikker. Oversvømmelser, storme, tørke og stigende havniveauer koster allerede milliarder globalt hvert eneste år. Og det bliver ikke bedre. Men hvem skal betale?

Det er et af tidens mest betændte politiske spørgsmål. På den ene side er der argumentet om, at forurenerne skal betale — de rige, industri-tunge nationer, der historisk set har udledt mest CO2. På den anden side er der en voksende politisk modstand mod at pålægge virksomheder og borgere stadigt stigende klimaafgifter.

En global konflikt

Internationalt rasler det. Fattige lande, der bidrager mindst til klimakrisen, lider mest under dens konsekvenser. De kræver kompensation fra de rige lande — og det skaber politiske spændinger i internationale klimaforhandlinger.

Inden for Danmark er diskussionen mindst lige så kompleks. Hvem bærer byrden? Landbruget? Bilisterne? Industrien? Eller den almene skatteyder?

Prisen for ingenting at gøre er højere

Økonomer er stort set enige om ét: At ikke handle på klimaet er langt dyrere end at handle. Skaderne fra ukontrollerede klimaforandringer vil overstige investeringerne i omstilling mange gange over.

Men den viden gør det ikke nemmere politisk. Klimaregningen er real og den nærmer sig — spørgsmålet er bare hvem der holder den, når den lander.