Filosof: Konspirationsteorier er blevet mainstream – hvad sker der med sandheden?

Tidligere var konspirationsteorier noget der hørte hjemme i mørke hjørner af internettet. I dag er de i Parlamentet, i valgkampe og i dagligdags samtaler. En ledende filosof slår alarm: noget fundamentalt er ændret i vores forståelse af sandhed og tillid.

Konspirationsteoriernes opkomst

"Vi ser en professionalisering af konspirationsteorier," forklarer filosofen til DR. "De er ikke længere amatøragtige og umiddelbart gennemskuelige. De er sofistikerede, visuelt tiltalende og præsenteres i troværdige formater."

Sociale mediers algoritmiske strukturer belønner det kontroversielle og chokerende frem for det verificerede og nuancerede. Resultatet er, at konspirationsteorier spreder sig hurtigere end faktuelle korrektioner.

Hvem tror på dem?

Forskning viser, at konspirationsteorier ikke er forbeholdt en bestemt demografisk gruppe. Uddannelse og intelligens giver ikke immunitet – faktisk kan en overudviklet evne til at finde mønstre gøre folk mere modtagelige.

Det kræver særlige kritiske tænkefærdigheder at identificere og modstå konspirationsteorier – og disse færdigheder undervises der ikke nok i, mener filosofen.

Hvad gør vi?

Løsningen er ifølge filosofen ikke censur – det giver næring til forestillingen om, at "nogen vil skjule sandheden". Løsningen er bedre mediekompetencer, stærkere institutionel tillid og journalister der tager ansvaret for faktatjek alvorligt.