Rekordhøj beskæftigelse – men det er lavtlønsjob der driver festen

Mette Frederiksen har gjort det til et kernepunkt i sin fortælling: Danmark har rekordhøj beskæftigelse. Tallene pryder kampagneannoncer og bliver gentaget i tv-studier. Og ja – rent teknisk har hun ret. Flere danskere er i job end nogensinde før.

Men som Berlingske beskriver, er der en bagside af medaljen, som statsministeren ikke dvæler ved.

Lavtlønsjob fylder mere og mere

Kigger man nærmere på, hvilke job der er kommet til det seneste år, tegner der sig et andet billede end det, regeringen maler. En stor del af de nye stillinger ligger i den lave ende af lønspektret – brancher som rengøring, lagerarbejde, foodservice og andre serviceerhverv, hvor lønnen er beskeden og produktiviteten begrænset.

Det er altså ikke ingeniører, sygeplejersker eller it-specialister der vælter ind på arbejdsmarkedet. Det er i høj grad stillinger, der hverken løfter den enkeltes økonomi markant eller bidrager nævneværdigt til Danmarks samlede produktivitet.

Produktivitetsproblem i kulissen

Og netop produktiviteten er det ømme punkt. Danmark har i årevis kæmpet med et produktivitetsproblem, og når de nye job primært skabes i brancher med lav værditilvækst, bliver det ikke lettere at løse.

For den enkelte er et lavtlønsjob selvfølgelig bedre end intet job. Men fra et samfundsøkonomisk perspektiv er spørgsmålet, om rekordbeskæftigelsen reelt dækker over en strukturel udfordring, som politikerne helst ikke taler for højt om.

Tal og virkelighed

Det er en klassisk politisk disciplin at vælge de tal, der passer bedst ind i fortællingen. Og beskæftigelsesrekorden er reel – det skal ikke tages fra regeringen. Men når man zoomer ind, viser det sig, at mange af de nye job ikke ligefrem er dem, der bygger et stærkere Danmark på lang sigt.

Spørgsmålet er, om vælgerne køber den polerede version – eller om de selv kan mærke, at virkeligheden bag tallene ser anderledes ud end kampagneannonsen.