Mette Frederiksens pensions-kronjuvel får milliardløft — seniorpensionen skæres samtidig med 800 millioner

Regeringens udspil til en ny finanslov giver et markant løft til Arne-pensionen, som er indført under statsminister Mette Frederiksen. Ordningen får 1,56 milliarder kroner ekstra i 2030. Samtidig lægger regeringen op til at forringe seniorpensionen med 800 millioner kroner i samme år — en model, der allerede møder kritik fra fagforeninger, patientforeninger og politiske modstandere.

Mette Bryde Lind, adm. direktør i Gigtforeningen, kalder planen problematisk: "Seniorpension er tænkt til mennesker, som er syge og nedslidte. Jeg synes, det er en katastrofe, at man vil ændre seniorpension til fordel for at give det til folk, der har lyst til at gå på tidlig pension," siger hun.

To pensioner, to politiske linjer

Arne-pensionen og seniorpensionen har siden 2019 stået som hver sit svar på, hvem der skal kunne gå tidligt på pension. Socialdemokratiets forslag om Arne-pension kom få måneder før valget 5. juni 2019. Den daværende VLAK-regering under Lars Løkke Rasmussen svarede dengang hurtigt med seniorpensionen, som blev vedtaget inden valget og er målrettet nedslidte, der har fået en læges ord for, at de ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen.

Arne-pensionen blev selv indført i 2022 som en rettighed til dem, der har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år. De to ordninger repræsenterer hver sin grundindstilling — rettighed over for visitation. Fra start var forventningen, at Arne-pensionen ville blive den mest populære af de to, men sådan er det ikke gået: i dag er der mere end dobbelt så mange, der modtager seniorpension, som der modtager Arne-pension. Det har udfordret fortællingen om, at Arne-pensionen er det centrale svar på nedslidning blandt lønmodtagere.

Sygeplejersker: "Helt uforståeligt og uretfærdigt"

Forringelserne i seniorpensionen kommer også som et chok i fagbevægelsen. I dag vurderes en ansøgers arbejdsevne ud fra det seneste job, personen har haft. Regeringens forslag lægger i stedet op til, at arbejdsevnen skal vurderes ud fra alle typer job — altså om for eksempel en nedslidt sygeplejerske kan holde til at arbejde 15 timer om ugen i en helt anden branche.

Det møder modstand fra Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd: "Det er helt uforståeligt og uretfærdigt, at man vil forbedre vilkårene for den ene gruppe, samtidig med at man forringer vilkårene for en anden," siger hun. Hun afviser samtidig, at det giver mening at sende en erfaren sygeplejerske ud og afprøve andre fag: "Jeg synes, det er urimeligt, at hvis man er 64 år og har et langt liv som sygeplejerske, at man så skal ud og jobprøves i andre fag. Når man kommer og siger, at man har brug for seniorpension, så har man afprøvet de muligheder, der er inden for sygeplejefaget," siger Dorthe Boe Danbjørg.

Politisk modstand på Christiansborg

Forslaget om at forringe seniorpensionen bliver heller ikke taget godt imod på Christiansborg. Finansordfører for Enhedslisten, Victoria Velasquez, siger: "Seniorpensionen er for dem, der er skadede og syge. De har lægens ord for, at de ikke kan arbejde mere," og slår fast, at forringelser ikke kommer til at ske med Enhedslistens stemmer.

Også hos de blå partier er der ifølge sagen begrænset appetit på forslaget. Seniorpensionen er forligsbelagt, hvilket betyder, at regeringen skal have hele forligskredsen med på ændringerne, hvis de skal blive til virkelighed i denne valgperiode. Ud over regeringspartierne tæller forligskredsen Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti. Venstres finansordfører, Stephanie Lose, siger klart nej til den model, regeringen lægger op til: "Den konkrete model, hvor man flytter penge fra seniorpension til Arne-pensionen, som regeringen lægger op til, det kommer vi ikke til at lægge stemmer til," siger hun.

Finansminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer til gengæld planen om at flytte penge mellem de to ordninger: "Vi forbedrer retten til tidlig pension meget markant. For at få det til at gå op i en højere enhed er det værd at diskutere, om der kan være en større grad af målrettethed af den visiterede seniorpension," siger han. Han forsvarer også, at en nedslidt sygeplejerske skal arbejdsprøves i andre jobfunktioner: "Det er også det, vi gør, når man skal visiteres til førtidspension eller andre ydelser, så får man også vurderet sin arbejdsevne," siger Hummelgaard.

Da seniorpensionen er forligsbelagt, afhænger forslagets fremtid af, om regeringen kan samle hele forligskredsen bag en ny model — noget der langt fra er sikkert efter de første politiske reaktioner.