Milliardgave til transport beskyldes for at ramme skævt – landdistrikter lider

En milliardstور til den kollektive trafik er havnet i den politiske skudlinje, efter at kritikere anklager investeringen for at favorisere byerne på bekostning af landbefolkningen. Det er ikke ligefrem nyheden, at der er forskel på by og land i Danmark – men sagen om Paula og Marie, der er nødt til at blaffe for at komme i skole, har sat ansigt på problemet.

Den nyudnævnte transportminister har efter kritikken understreget, at regeringen vil undersøge, hvordan den kollektive trafik på landet kan få et løft. Det er dog en kendsgerning, at infrastrukturmidler historisk set har haft tendens til at samle sig i og omkring de store byer, hvor passagergrundlaget er størst.

For unge som Paula og Marie er den daglige transport til skole ikke et spørgsmål om komfort, men om muligheder. Manglende busruter i yderområderne betyder, at de unge enten er afhængige af forældre med bil, selv har bil – eller må ty til at stoppe fremmede biler.

Sagen illustrerer en strukturel udfordring i dansk transportpolitik: Kollektiv trafik er dyrere pr. passager i tyndtbefolkede områder og bliver derfor ofte nedprioriteret, selv når der investeres milliarder i grøn omstilling og offentlig transport.

Kritikerne kræver nu, at en del af milliardgaven øremærkes til busruter og lokal transport uden for de store byer, så investeringen ikke blot styrker togforbindelserne i landets vækstcentre.