Politikere vil styre benzinprisen – økonom advarer: Det har vi prøvet før, og det gik galt

Det lyder umiddelbart som en vindersag: Sæt et loft over benzinpriserne og gør livet billigere for danskerne. Både Venstre og Enhedslisten har på hver deres fløj luftet idéer om at gribe ind over for de svingende brændstofpriser. Men som en økonom nu påpeger i Berlingske, bygger det hele på en grundlæggende misforståelse.

Politikerne hverken kan eller bør forsøge at styre oliepriserne. Og historien har faktisk et ret tydeligt eksempel på, hvorfor.

1970erne ringer – de vil have deres fejltagelse tilbage

Under oliekriserne i 1970erne forsøgte en række vestlige lande at indføre priskontrol på energi. Resultatet var ikke lavere priser for forbrugerne – det var benzinkøer, hamstring og mangel på brændstof. Når man kunstigt holder prisen nede, forsvinder incitamentet til at spare på forbruget, og udbuddet kan ikke følge med.

Det er præcis den mekanisme, økonomer advarer mod i dag. Danmark er en lille, åben markedsøkonomi, der importerer størstedelen af sit brændstof til verdensmarkedspriser. Et dansk prisloft ændrer ikke på, hvad olien koster på de globale markeder – det flytter bare regningen et andet sted hen.

Populært, men problematisk

Det er ikke svært at forstå, hvorfor idéen er fristende for politikere. Høje benzinpriser rammer bredt, og løftet om at gøre noget ved det er populært hos vælgerne. Men der er forskel på at ville hjælpe og på rent faktisk at have et værktøj, der virker.

Et prisloft ville i praksis kræve, at staten subsidierer forskellen mellem markedsprisen og loftprisen. Det er skattekroner, der skal betale gildet – og pengene skal findes et sted. Alternativt risikerer man, at tankstationer simpelthen ikke kan få det til at løbe rundt, hvilket i yderste konsekvens kan betyde færre udbydere og dårligere dækning.

Markedet er ikke perfekt, men alternativet er værre

Ingen økonom vil påstå, at markedet altid leverer den mest retfærdige pris. Men erfaringen viser, at politisk prisstyring på råvarer skaber flere problemer, end den løser. Hvis man vil hjælpe pressede bilister, er målrettede tilskud eller afgiftslettelser langt mere effektive redskaber end at forsøge at diktere, hvad en liter benzin må koste.

Lige nu ser det ud til, at forslaget er mest af alt valgflæsk fra begge fløje. Men som 1970erne viste: Hvis det rent faktisk bliver til politik, kan konsekvenserne mærkes langt ud over tankstationen.