Syv østeuropæiske arbejdere dræbt i Danmark siden 2023 – eksperter peger på isolation og alkohol

Siden 2023 er seks polske arbejdere og en rumænsk arbejder blevet dræbt i Danmark. Det viser en opgørelse, DR har lavet i forbindelse med programmet Kriminelt: Drabene på de polske håndværkere.

Flere af drabene har været ekstremt voldsomme: En mand er blevet smidt i Gudenåen bundet fast til et bilbatteri, parterede ligdele er fundet i et naturområde i Vejen, og 37-årige Kamil Kaluzynski blev i november 2024 stukket 25 gange med kniv på det værksted i Holbæk, hvor han boede og arbejdede. En litauisk mand er efterfølgende dømt 12 års fængsel for drabet på Kaluzynski, men drabsmanden nægtede sig skyldig, og sagen er anket til landsretten.

Fælles for sagerne er, at østeuropæerne befandt sig i Danmark, fordi de var hyret til at arbejde her, og at mange af de dømte eller sigtede i sagerne ligeledes er fra Østeuropa. Ifølge DR er der ingen sammenhæng mellem de enkelte drab, men til gengæld flere ligheder: I fem ud af syv sager var gerningsstedet offerets eget hjem i Danmark, og i flere af sagerne var alkohol eller stoffer involveret.

»En overrepræsentation«

Bent Isager-Nielsen, tidligere politiinspektør, efterforskningschef og leder af Rejseholdet, peger på, at østeuropæere stikker negativt ud i drabsstatistikken: »Vi har 40-50 drab om året, så enhver statistiker kan regne ud, at de udgør en overrepræsentation i forhold til deres andel af drab,« siger han, men understreger samtidig, at syv drab er relativt få at drage konklusioner ud fra.

Isager-Nielsen beskriver et gennemgående mønster: »Det er typisk de samme ting, der går igen i de her sager. En gruppe mænd bor ofte tæt sammen, og så sker der ofte noget i drikkelag, som udvikler sig til et skænderi, som kan blive til fjendskab, og nogen slår hinanden ihjel.«

Katarzyna Szczygiel, der i årevis har mødt polske håndværkere i Danmark som tolk og organisator for fagforeningen 3F, beskriver en kultur, hvor arbejderne bor i gamle huse eller gårde, som arbejdsgiveren har fremlejet til dem – ofte tæt sammen og langt ude på landet, hvor fritiden kan være præget af alkohol og konflikter, der eskalerer til vold. »Det er det sidste skridt i voldsomme episoder. Selvfølgelig kender jeg ikke deres årsag, men jeg kan bare komme til de tanker,« siger hun.

Isolation og ansvar

Jens Arnholtz, lektor ved Københavns Universitet, der har forsket i udenlandske arbejdstagere, genkender billedet af druk og isolation: »De bor isoleret. De snakker ikke med andre. De kommer ikke i kontakt med nogen, der kan gøre dem opmærksomme på, hvis tingene ikke er i orden.« Han mener, at arbejdsgiverne bærer en del af ansvaret for gode levevilkår, men at den enkelte også har et ansvar for sin egen situation.

David Sausdal, kriminolog og politiforsker ved Lunds Universitet, peger på et muligt politisk ansvar for at undersøge problemet: »Det er forholdsvis mange drab. Hvis to-tre danske håndværkere døde om året, når de skulle udføre håndværksarbejde i Sverige, vil man fra dansk side kræve en undersøgelse.«

Ingen interview fra politiet

DR har forsøgt at få et interview med National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om overrepræsentationen, men det har NSK afvist og henviser i stedet til de enkelte politikredse. Rigspolitiet har heller ikke ønsket at give interview, men oplyser, at man »tager alle drab alvorligt, uanset i hvilke miljøer de er begået,« og at politiet ikke står anderledes i sager om østeuropæiske håndværkere end ved andre typer drab. Rigspolitiet tilføjer, at der er tale om »relativt få drab på østeuropæiske håndværkere«, hvilket gør det vanskeligt med sikkerhed at sige noget om tendenser eller kendetegn i sagerne.

---

Kilde: DR Nyheder, Amalie Abildgaard, Louise Dalsgaard og Jakob Stobbe, 11. oktober 2026. dr.dk/nyheder/indland/de-kom-til-danmark-arbejde-siden-er-syv-blevet-draebt