Retssag om Nord Stream-sprængninger begynder i dag i Hamborg

Mere end fire år efter sprængningerne på Nord Stream-gasledningerne i Østersøen begynder i dag en retssag i Hamborg mod en 50-årig tidligere ukrainsk officer. Han er tiltalt for medvirken til et angreb på civile objekter, for at have fremkaldt en sprængstofeksplosion og for ødelæggelse af bygningsværker.

Ifølge anklagen ledede han et team, der blandt andet bestod af en sprængstofekspert og fire dybhavsdykkere, som i september 2022 placerede højeksplosive sprængladninger på Nord Stream-rørene på bunden af Østersøen nordøst og sydøst for Bornholm. Der blev brugt mindst fire sprængladninger, hver på mellem 14 og 27 kilo, med en blanding af sprængstofferne hexogen og oktogen, fremgår det af arrestordren mod ham.

Sprængningerne fandt sted mandag 26. september 2022: Klokken 02.03 blev der registreret en eksplosion ved Nord Stream 2 cirka 20 kilometer syd for Dueodde på Bornholm, og klokken 19.03 blev der registreret en eksplosion ved Nord Stream 1. Efterfølgende blev der fundet fire store huller i tre gasrør.

Danmark, Sverige og Tyskland satte efter sabotagen hver sin efterforskning i gang. Danmark og Sverige indstillede deres efterforskning i februar 2024, mens den tyske fortsatte og i starten af juli i år førte til tiltale mod den ukrainske officer.

"Sagen har jo taget en række plot twists hen ad vejen," siger Niels Fastrup, undersøgende journalist i DR, der har fulgt sagen tæt. "Først blev der peget på Rusland. Så blev der sågar også peget på USA, og på et tidspunkt blev der peget på aktører i Ukraine, og det er det sidste spor, som har vist sig at være mest solidt, og det er det, der skal for retten i Tyskland."

Både Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Rusland har afvist, at deres lande stod bag sprængningerne.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, kalder sagen "opsigtsvækkende" – både fordi det er værdifulde rørledninger, der blev sprængt, og fordi mistanken undervejs har peget i både øst og vest. Han vurderer, at der med de tyske oplysninger ikke længere er så meget tvivl om, at det var ukrainere, der stod bag. Det, der ifølge ham bliver interessant, er, om retssagen afslører, hvor langt op i det ukrainske system ansvaret rækker. "Det er jo det, der er det spændende, men som vi nok ikke får svar på. Det man normalt gør i den slags sager er benægt, benægt, benægt," siger han.

Både Fastrup og Jakobsen peger på, at det kan blive en politisk hovedpine for europæiske regeringer, hvis det bekræftes, at den ukrainske stat stod bag. Fastrup vurderer dog ikke, at det vil ændre den danske og tyske støtte til Ukraine, men han peger på, at højrefløjspartiet Alternative für Deutschland allerede nu bruger sagen aktivt i et forsøg på at få indstillet støtten til Ukraine. Jakobsen tilføjer, at Tyskland samtidig har en strategisk interesse i at blive ved med at støtte Ukraine, mens landet genopbygger sit eget forsvar – hvilket gør sagen til en balancegang mellem retspolitisk og sikkerhedspolitisk interesse.

Retssagen forventes at strække sig ind i næste år.

---

Kilde: DR / dr.dk, journalist Anders Dall.