Sverige udviser iransk embedsmand og anklager Iran for sikkerhedstruende aktivitet

Sverige har udvist en iransk embedsmand og indkaldt den iranske ambassadør til en samtale i det svenske udenrigsministerium. Det sker, efter at svenske myndigheder over længere tid har fulgt, hvad de beskriver som sikkerhedstruende aktivitet fra iransk side rettet mod mål i Sverige.

Den iranske embedsmand er blevet bedt om at forlade Sverige, fordi vedkommendes aktiviteter ifølge de svenske myndigheder ikke har været forenelige med Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser. Konventionen fastsætter de internationale spilleregler for diplomaters ageren i et værtsland, og en overtrædelse kan udløse netop en udvisning som den, Sverige nu har gennemført.

Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, udtaler i sagen, at Iran gennem længere tid har udøvet, hvad han kalder sikkerhedstruende virksomhed i Sverige.

"Vi ved, at Iran gennem længere tid har udøvet sikkerhedstruende virksomhed i Sverige, som har været rettet mod både personer, der opponerer mod det iranske regime, og forskellige jødiske og israelske interesser i vores land," siger Gunnar Strömmer.

Justitsministeren har ikke uddybet, hvilke konkrete mistanker der ligger til grund for udvisningen af embedsmanden. Ifølge de svenske myndigheder skal Iran have benyttet kriminelle netværk til at udføre den sikkerhedstruende aktivitet, som ifølge Sverige har været rettet mod to grupper: personer, der er kritiske over for eller i opposition til det iranske regime, og jødiske og israelske interesser i Sverige.

Ambassadøren indkaldt

Ud over udvisningen af embedsmanden har Sverige også indkaldt den iranske ambassadør til en samtale i udenrigsministeriet. Indkaldelse af en ambassadør er et af de skarpeste diplomatiske signaler, et land kan sende uden at afbryde de formelle forbindelser, og bruges typisk til at meddele en alvorlig protest direkte til afsenderlandets øverste repræsentant.

Den svenske regering har ifølge SVT offentliggjort oplysningerne om sagen på sin hjemmeside.

Del af et bredere mønster

Sagen føjer sig til en række episoder de seneste år, hvor vestlige efterretningstjenester har peget på iransk aktivitet rettet mod dissidenter og jødiske mål i Europa. Flere lande, herunder de nordiske, har tidligere udtrykt bekymring over, at statslige og statsstøttede aktører forsøger at true eller overvåge personer, der er kritiske over for regimet i Teheran, samt jødiske og israelske interesser uden for Irans grænser.

Det er endnu uvist, om udvisningen af embedsmanden vil få yderligere diplomatiske konsekvenser mellem Sverige og Iran, herunder om Iran vil svare igen med en tilsvarende reaktion mod svenske diplomater.