Trumps ultimatum mod Iran: Hvad er der egentlig i baghånden? Eksperter analyserer det militære arsenal

USA's præsident Donald Trump vendte mandag op og ned på den geopolitiske verden, da han fremsatte, hvad eksperter beskriver som nogle af de mest alvorlige trusler mod Iran i nyere tid. Med en enkelt besked på Truth Social – "En hel civilisation kan dø i aften" – satte Trump både vennerne og fjenderne i alarmberedskab.

Men hvad har Trump egentlig i baghånden? Det spørgsmål er nu i centrum af en global debat, efter at vicepræsident J.D. Vance på Fox News erklærede: "Vi har værktøjer i vores værktøjskasse, som vi endnu ikke har besluttet at bruge."

Retorik eller reel trussel?

Matias Seidelin, DR's forsvars- og sikkerhedskorrespondent, er ikke i tvivl om, at udtalelserne primært er retorisk pres:

"Trump bruger ekstrem sprogbrug som forhandlingsværktøj. Det er ikke nødvendigvis en direkte beskrivelse af, hvad han agter at gøre," vurderer han og peger på tre mulige scenarier: et masivt infrastrukturangreb, angreb på strategiske militære mål – eller fortsat diplomati bag lukkede døre.

Eksperter frygter civile konsekvenser

Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), vurderer, at en eventuel militær eskalering vil ramme Irans civile infrastruktur hårdest.

"Man skal forvente angreb på broer, kraftværker og vandforsyning. Det vil have enorme humanitære konsekvenser for den iranske civilbefolkning," siger han og tilføjer, at Trump historisk set har vist ringe interesse for folkeretlige og etiske begrænsninger i sin krigsførelse.

Atomvåben: Det hvide hus dementerer

Trumps formulering "en hel civilisation kan dø" fik mange til at frygte, at atomvåben var på bordet. Det Hvide Hus afviste efterfølgende, at der var planer om atomvåbenbrug – men uden at specificere, hvilke våben der faktisk overvejes.

USA har en massiv militær tilstedeværelse i Mellemøsten med hangarskibe, stealth-bombefly og præcisionsmissiler, der teoretisk set kan ramme mål dybt inde i Iran – inklusive de underjordiske nukleære anlæg ved Natanz og Fordow.

Hormuzstrædet i centrum

Konflikten spidsede til, efter at Trump satte en deadline for Iran til at åbne Hormuzstrædet – det strategiske sund, som omkring 20 procent af verdens olieforsendelser passerer igennem. En lukning af strædet ville sende oliepriser i vejret globalt og ramme verdensøkonomien hårdt.

Analytikere peger på, at det netop er denne økonomiske sårbarhed, der giver Trump det stærkeste forhandlingskort – uden at han nødvendigvis behøver bruge et eneste våben.