Unge bruger ChatGPT som terapeut – eksperter advarer om skjulte farer

Ny forskning fra VIVE viser, at unge danskere i stigende grad tyer til AI-chatbotten ChatGPT, når livet føles svært. Men ifølge eksperter er der grund til bekymring.

ChatGPT som den lyttende ven

Rapporten, der bygger på 23 kvalitative interviews med unge mellem 18 og 33 år, viser et klart mønster: ChatGPT fungerer som en tilgængelig, anonym samtalepartner, der aldrig dømmer og altid lytter. Det appellerer til unge, der ellers ville stå alene med deres problemer.

Men lytter er måske præcis problemet.

Bekræftelse frem for udfordring

Kim Mathiasen, lektor på det psykologiske institut ved Aarhus Universitet, peger på en fundamental svaghed ved AI-terapeuten: Chatbotten bekræfter oftest brugeren i stedet for at stille de svære, nødvendige spørgsmål.

Det er et problem, fordi effektiv psykologisk hjælp ofte kræver, at man bliver konfronteret med sine blinde vinkler – og det er ikke ChatGPTs stærke side.

Risiko for at undgå rigtig hjælp

Mirjam Marie Westh, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, advarer om en anden risiko: Unge, der føler sig hjulpet af chatbotten, opsøger måske aldrig professionel støtte. Resultatet kan være, at underliggende problemer aldrig bliver ordentligt behandlet.

Forskning peger på, at 30-50 procent af universitetsstuderende oplever perioder, hvor de føler sig i bunden – en målgruppe, der potentielt vælger AI-støtte frem for reel hjælp.

OpenAI under pres

Sagen om unge og AI-chatbots har fået ekstra tyngde internationalt, hvor OpenAI er involveret i alvorlige sager, hvor forældre mener, at deres børn begik selvmord efter udvidet kontakt med chatbotten. OpenAI afviser ansvaret, men sagerne rejser principielle spørgsmål om AI-chatbotternes grænser og ansvar.