Wolt-bude strejker i København: Kampen om gig-økonomiens fremtid

Fredag aften den 10. april strejkede Wolt-bude i København. Cyklerne blev parkeret, og leverancerne stoppede i protest mod en ny betalingsmodel, som budene kalder et direkte lønfald.

Minimumsbetaling for korte ture er faldet fra 45 til 35 kroner, og weekendtillægget er fjernet helt. For mange bude betyder det en indkomstnedgang på 15-20 procent.

Wolt afviser kritikken

Wolts danske direktør fastholder, at den gennemsnitlige timeløn ikke falder. Modellen er justeret, så længere ture betaler mere, mens korte ture betaler lidt mindre. Ifølge Wolt er det en mere retfærdig fordeling.

Budene ser det anderledes. Mange af dem kører primært korte ture i indre København, og for dem er regnestykket enkelt: de tjener mindre per levering end før.

Gig-økonomiens gordiske knude

Sagen rækker ud over Wolt. Den handler om hele gig-økonomiens fremtid i Danmark. Bude, chauffører og freelance-arbejdere på platforme som Wolt, Uber og Just Eat befinder sig i en gråzone mellem lønmodtager og selvstændig.

EU vedtog i 2024 et platformsdirektiv, der skal sikre bedre vilkår for platformsarbejdere. Danmark er i gang med at implementere det, men processen er langsom, og budene mærker endnu ikke effekten.

3F har længe kæmpet for, at Wolt-bude skal anerkendes som lønmodtagere med ret til feriepenge, sygedagpenge og pensionsbidrag. Wolt fastholder, at budene er selvstændige partnere.

Hvad siger budene selv?

På sociale medier deler budene deres frustrationer. Flere fortæller om aftener, hvor de efter 4-5 timers arbejde går hjem med under 400 kroner før skat. Andre peger på, at de selv skal betale for cykel, vedligeholdelse og forsikring.

Det er uvist, om strejken fører til forhandlinger. Men én ting er sikkert: debatten om platformsarbejdernes vilkår i Danmark er langt fra slut.