Wolt-bude strejker igen mens Uber Eats lancerer i Danmark

Det danske takeaway-marked er i opbrud. I går aftes mellem kl. 16 og 20 strejkede Wolt-bude i København for anden gang på to uger, mens Uber Eats netop har åbnet dørene til det danske marked. Timingen kunne næsten ikke være mere dramatisk.

Hvad sker der med Wolt?

Over 100 Wolt-bude samledes ved Nørreport Station og nægtede kollektivt at tage imod ordrer i fire timer. Aktionen kalder de selv "kollektiv algoritmisk modstand". Ved at afvise ordrer samtidig påvirker de Wolts algoritme direkte, og prisen per levering stiger rent faktisk under strejken.

Budenes klage er konkret: En levering der for seks måneder siden gav 35 kroner, betaler nu 22 kroner. Det tvinger chauffører til at køre op mod 12 timer dagligt for at tjene en løn de kan leve af. Community House Copenhagen, der organiserer strejkerne, kalder det direkte udnyttelse af immigranter.

Wolts danske direktør Søren Meier Svendsen afviser, at lønningerne er faldet, og siger at virksomheden tager kritikken alvorligt og ønsker dialog med chaufførerne.

Uber Eats går ind midt i kaos

Midt i Wolt-krisen er Uber Eats gået live i Danmark. Den amerikanske gigant annoncerede planen tilbage i februar og åbnede først i Aarhus, fulgt af København, Odense og Aalborg. Det er første gang siden 2017, at Uber er tilbage på det danske marked med en leveringstjeneste.

Uber Eats udfordrer Wolts monopollignende position i Danmark. Wolt har domineret markedet i otte år, og direktøren byder konkurrencen velkommen med ordene "vi har set konkurrenter komme og gå." Men analytikere peger på, at Uber har dybere lommer og et globalt netværk, der gør dem til en mere seriøs trussel end tidligere konkurrenter.

Hvad betyder det for dig?

For forbrugerne kan øget konkurrence betyde lavere leveringspriser og bedre tilbud. Begge platforme kæmper om restaurantpartnere og chauffører, hvilket kan presse priserne ned.

Men der er en bagside. Strejkerne rejser spørgsmål om, hvad billig takeaway egentlig koster, når budene betaler prisen. Fagforeninger og politikere kræver regulering af gig-økonomien, og det nye folketing efter valget vil sandsynligvis tage stilling til platformsarbejderes rettigheder.

Indtil da fortsætter kampen om det danske takeaway-marked med strejker, lanceringer og algoritmer som våben.